Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Tid til at forsone sig med Tanken derom. En
Moder er den, der staar os nærmest baade i
Sorg og i Glæde. Det føler selv jeg, der aldrig
har haft den Lykke at kende min Moder. Hvad
havde jeg givet for at kunne betro mig til hende!
Der ligger en hel Verden af Opofrelse og
Kærlighed i det lille Ord Moder. Naar Du vidste,
Du, som er saa lykkelig endnu at have din
Moder, hvor ofte jeg i min Sorg trøster mig med
at hviske dette Navn stille for mig selv! Jeg
synes altid, hun er mig nærmere, ja, at jeg kan
føie hendes milde, kærlige Blik hvile paa mig i
saadan en Stund. Skriv til din Moder, Ellen!»
«Jeg kan ikke!» sagde Ellen, mens tunge
Taarer faldt paa hendes Arbejde. Jeg maa dog
først se, hvordan det gaar.»
«Hvordan det gaar! Naar Du skal have
Bryllup om otte Dage?»
«Otte Dage er en lang Tid, der kan ske
meget i den.»
«Ja, har det sig saadan, Ellen, saa lede Gud
Dig til det rette.»
Om Natten laa Ellen og vendte og drejede
sig; hun kunde ikke falde i Søvn.
«Hvert Menneske har en Stund i sit Liv,
hvor det kan gribe Lykken og holde fast paa
den; men gaar Stunden ubenyttet hen, kommer
den maaske aldrig igen, sagde Hans, og jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
