Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Første Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2o8
uden nogensinde at tage Fornuften med paa Raad
. . . hun — Moderen — kunde dog ikke
forsvare for sin Mand, at Elise altid paabyrdede
ham ny Udgifter. Stakkels Tegner, han maatte
kæmpe haardt for at skaffe det nødtørftige til
Huset — ja, hvor han sled for dem alle.
Aa, det Barn, det Barn! vilde hun da aldrig
blive fornuftig for at handle retfærdig!
«Kom, Elise, og lad os tale sammen, og
gør Dig Umage for at forstaa mig, Barn. Du
fyldte i Gaar dit tolvte Aar, Du er gammel
nok til at bruge din Fornuft og veje Ret mod
Uret. Gud har givet Dig en god Forstand, og
Hjærte mangler Du heller ikke — forstaa mig
derfor, naar jeg siger Dig, at Du ikke mere maa
give dit Tøj bort til andre. Ser Du, Barn, din
Fader er meget flittig — saa flittig, at det ofte
smerter mig. Du ser ham næsten aldrig, han under
sig knap Tid til at spise eller hvile sig, men
holder ud fra tidlig Morgen til sildig Aften.
Han er den første paa Kontoret, hvor han altid
møder to Timer før de andre for at kunne naa,
hvad der paahviler ham, han er en dygtig —
men en langsom Arbejder; saa tager han fat paa
extra Afskrivning blot for at skaffe os et
nogenlunde sorgfrit Liv. Han undværer enhver
Fornøjelse — selv den at ryge Tobak — et Offer,
Du endnu ikke forstaar at vurdere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
