Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Andet Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
smilte hun uvilkaarlig og fortsatte sit Arbejde,
uden at svare ham eller genere sig.
«Hvilken herlig Morgen,» sagde han efter
en lille Stund, og stirrede ud over Søerne, i det
han skyggede med Haanden for Solen. «Hvem
der kunde tage til Skoven og rigtig boltre sig i
Græsset og Søluften, det maatte være herligt!»
«Hvorfor kan De da ikke gøre det?» spurgte
Elise og saa ham troskyldig i Øjnene.
«Fordi jeg er Lærer paa Militærskolen, først
Pligten — saa Fornøjelsen. De skal naturligvis
paa Kursus?» og han saa ned paa hendes Bøger.
«Hvorfor paa Kursus?» spurgte Elise og saa
skælmsk paa ham.
«Fordi de fleste unge Piger gaar paa Kursus.»
«I Skov, i Skov, i friske grønne Skov,»
nynnede Lieutenanten.
Hvor Elise godt kunde lide ham og forstaa
hans Længsel efter den friske grønne Skov, hun
Frihedsmennesket, der elskede Naturen og
Ensomheden.
«Aa, hvem der kunde gaa frem og frem,
uden Tvang og Maal — kun frem, hvor Skæbnen
vilde føre en hen. Kunde det ikke ogsaa more
Dem?»
Hun svarede ikke, men der laa Liv og
Sympathi i hendes sjælfulde Blik.
«Hvor de Øjne ere søde,» tænkte han, «paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
