Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Andet Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
glad og fandt Fornøjelse i at tale med unge
smukke Piger; men i Dag var det vidt forskelligt
fra alle de andre Dage.
Ogsaa Elise følte sig forunderlig betagen —
Solen i hans Øjne havde vakt Solen i hendes
Hjærte til Live. Varm og blød af Natur, havde
hun dog aldrig følt Barndommens og
Ungdommens Glæde.
Isskorpen brast under hans Blik, og Vaaren
med Knopper med tusende Blomster og
Fuglesang aandede hende overalt i Møde, hun trak
Vejret tungt og dog glad — hun følte pludselig
Trang til at kaste sig om Moderens Hals, skjule
sit Ansigt ved hendes Bryst og græde; — men
Porten aabnede sig, og Elise gik drømmende op
ad Trapperne til Kursuset.
Ja, det gaar forunderlig til i Verden, nogle
Mennesker bruge Aar til at lære hinanden at
kende og elske, mens andre næppe ses, før de
ere lænkebundne.
Den Dag sad Elise og lyttede til Lærerens
Ord uden at fatte Tanken, det sang og klang i
hende, og Graaden sad paa Lur og truede hvert
Øjeblik med at bryde frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
