Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Femte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
han gættede hendes Tanker paa de angestfulde
Øjne og Afspærringen af Døren.
«Vær uden Frygt, Fru Tegner, jeg er ikke
undløbet fra nogen Sindssygeanstalt, om jeg end
for Øjeblikket ikke er mig selv ganske mægtig.
Jeg kender Frøken Elise, vi ere rigtig gode
Venner.»
«Hvorfra kender De min Datter, Lieutenant
Harboe?» spurgte Fru Tegner forbauset.
«Fra Dosseringen!» svarede han aabent og
saa hende glad i Øjnene, vi have mødt hinanden
om Morgenen, naar vi gik til vort Dagværk.
Har Frøken Tegner ikke fortalt Dem, at vi made
Fiskene?»
«Nej!» svarede Fru Tegner, bedrøvet over
Datterens Mangel paa Fortrolighed. Dog, før
hun fik sagt mere, gik han ind i Dagligstuen
med udstrakte Hænder, som vilde han gribe og
fastholde Elise.
Elise stod bleg og skælvende, støttende sig
med begge Hænder paa Instrumentet; Øjnene
vare nedslaaede, hun havde ondt ved at holde
sig oprejst.
Han lod skuffet Armene synke og traadte
forsigtig frem, som om han gik paa Gløder, men
hun løftede Øjnene og saa angest og bedende
paa ham.
«Jeg har skræmmet hende med min Fremfusen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
