Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Femte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
elske hinanden, vi bede kun om Forældrenes
Samtykke for at være lykkelige. Mine Forældre
efterlod mig i Arv et agtet Navn, og det haaber
jeg ogsaa selv en Gang at kunne efterlade mine
Børn. Og dermed er alt sagt, hvad jeg har at
sige til min Anbefaling.»
Hvor Fru Tegner godt kunde lide den unge
frimodige Mand, hun tvivlede intet Øjeblik paa
hans Sanddruhed. Hans store tillidsfulde Øjne
vare fæstede paa hende, som om det allerede
var en afgjort Sag, at hun svarede ja. Saa saa
hun hen mod Døren og tænkte:
«Kommer hun ikke snart!»
Det samme tænkte Harboe og saa ogsaa
mod Døren.
«Der er hun og kan selv svare Dem,»
hviskede Moderen.
Elise mere gled end gik frem, endelig stod
hun midt i Døraabningen, blussende rød og
skælvende, men med et yndigt indtagende Smil
over hele Ansigtet.
Harboe vilde først i Øjeblikkets Henrykkelse
styrte imod hende; dog, Erfaringen havde lært
ham Forsigtighed lige over for en Mimose som
Elise. Langsom nærmede han sig, greb hendes
kolde Haand og førte hende hen til Moderen.
«Maa jeg have hende?» spurgte han bønlig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
