Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Syvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Hundrede, det udgør omtrent to Tusende og
sex Hundrede og halvtreds Kroner aarlig. Hvad
siger Du til det, min Pige?»
Elises Øjne bleve store, hun stirrede med
den største Forbavselse paa ham. «Over sex og
tyve Hundrede Kroner, Adolf?» og hun slog
Hænderne sammen, «det er jo næsten tre Tusende,
vi blive rige Mennesker. Det skulde Far og
Mor blot vide.»
Harboe smilte over hendes Naivitet i
Pengesager og vedblev;
«Om vi end ikke blive rige, saa kunde vi
dog med Fornuft og Sparsommelighed slaa os
igennem. Du maa huske, min Uniform koster
ikke saa lidt om Aaret, og dito Enkekassen,
men vi ere begge ordentlige af Natur og tarvelig
vante — det hjælper betydelig. Og ser Du, lille
Elise, Fornuften siger os, at det er langt lettere
at føre én end to Husholdninger.»
«Husholdninger, Adolf, vi ere jo begge i
Kost, kalder Du det for to Husholdninger?» Og
hun lo hjærtelig.
«Ja vist, det ere vi, men vi maa da begge
betale Kost og Logi, foruden Vask, Lys og
Brændsel — skulde jeg mene. Og Du lille
Stakkel, har just ikke haft det for godt..»
«De kunne ikke give mig det bedre, Adolf,
de ere meget fattige. Du maa huske, at jeg kun
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
