Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Syvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
lighed skal gøre det om igen, binder jeg Dig
fast.»
«Hvortil, om jeg maa spørge?»
«Til mit Hjærte!» «Mein Liebchen, was
willst Du denn mehr?»
Hun løftede pludselig Hovedet, og han mødte
et straalende Blik og rødmende Kinder.
«Sig mig, at Du glæder Dig til altid, altid
at være sammen med din Bjørn?» hviskede han
kærlig.
«Det gør jeg, Adolf,» svarede hun rørt.
«Jeg ser allerede i Tanken vor hyggelige
Dagligstue — det er Skumring — begge sidde vi ved
Kakkelovnsflammen, Du med din Pibe, jeg med
mit Strikketøj, for jeg maa vel strikke dine
Sokker, som Moder strikkede Faders?»
«Det maa Du! Og naar vi tænde Lampen,
læser jeg højt for Dig.»
«Men først i Skumringstiden, Adolf, den er
den bedste af hele Dagen.»
«Ja, for det er Hviletiden eller Dovnetiden,
hvad Du vil kalde den. Hvor vi skulle have
det velsignet sammen!»
Elise var ikke mere den blege Pige med
sænket Blik og hviskende Stemme, hun saa glad,
ungdomsfrisk og frejdig paa Livet, skønt
Undseelse og Vemod nu og da gæstede hende, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
