Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
for Dig, dog Nød bryder alle Love — selv
Hjærtets.»
Og han holdt Barnet hen til Elise: «Kys
stakkels Mor.»
Anna kyssede i Luften, Forældrene lo, og
Harboe svingede Barnet rundt, løftede hende
højere og højere mod Loftet, til hun sad paa
hans Hoved. Saaledes løb han Gulvet rundt
med hende, fulgt af Elises ængstelige Blik og
udstrakte Hænder, for at hun i paakommende
Uheld kunde gribe hende.
Saa begyndte Anna at græde, strakte Armene
imod Moderen, hvor hun endelig havnede i en
sikker Favn.
Men Harboe forstod ikke, hvor Elise kunde
være angest, naar Barnet var hos ham; hun
vidste saa godt, at han ikke for en Verden vilde
krumme et Haar paa sin Yndlings Hoved. Saa
surmulede han lidt og trommede med Fingrene
paa Ruden, en Vane han havde, naar han var
fornærmet, eller hans Sind var uroligt.
Elise kendte den Vise saa godt, hun rakte
den lille hen imod ham og sagde: «Kys og klap
Far, han trænger til sin lille Piges Kærtegn.»
Men den lille Pige var uvillig, hun havde
endnu ikke glemt Luftspringene, og truttede
Munden ud ligesom Fatter gjorde — hvor de
lignede hinanden.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
