Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2Ö0
det netop skulde være Aalborg!» De sidste Ord
faldt ham ubevidst fra Læberne.
«Men Adolf! Aalborg er din Fødeby!»
«Ja vist, ja vist er den det, men derfor behøver
jeg ikke at elske Byen!» Hans Stemme var
irriteret — Øjeblikket var der, men han lod som
han ikke mærkede det.
Elise forstod ham ikke — hun forstod ham
overhovedet slet ikke i Aften, hun havde glædet
sig til, at de skulde sidde og tale om Fremtiden.
Hvor han var underlig!
«I Aalborg ligger dine Forældre begravede;
længes Du ikke efter at gense deres Grav ?»
spurgte hun.
«Der er hun igen med sit Aalborg,» tænkte
han, «mon hun skulde vide noget? Nej, hun er
for ærlig og aaben en Natur; vidste hun det,
saa talte hun.» Og han svarede:
«Længes og længes er to vidt. forskellige
Ting. Se ikke saa forundret paa mig, Barn, Du
forstaar mig ikke i Aften.»
«Nej, jeg forstaar Dig ikke i Aften!»
hviskede Elise.
«Der er, som jeg nylig sagde — saa mangt
og saa meget, der kan være os mere eller mindre
ubehageligt. Dog, lad os afbryde det Æmne!
Tænd Amplen» — bad han pludselig venlig —
«eller rettere Lampen, Elise, saa stopper jeg mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
