Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Tiende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Harboe traadte ind i det samme, han hørte
hendes Ord — men hun hørte ikke häm — for
han listede sig paa Fodspidsen, den tapre Soldat!
Elises Ord kom som Sol efter en
Regnvejrsdag, han bøjede sig kærlig imod hende for at
give hende et Kys, skønt hun atter dømte ham
uretfærdig.
Men for første Gang vendte hun sit Hovéd
bort for at undgaa hans Kærtegn.
«Hvorfor gjorde Du det, Elise?» spurgte han
bebrejdende.
«Jeg kunde ikke andet.»
«Godt, som Du behager, jeg skal ikke genere
Dig. Men kan Du ikke for Fremtiden skaane
mig for at høre det evindelige «Jeg kunde ikke
andet.» Det bliver trættende i Længden, og
passer bedre for et viljeløst Barn, end for en
Hustru og Moder.»
Han forlod hurtigt Værelset, uden at sige
Farvel, men denne Gang lukkede han Døren
efter sig; dog, næppe havde han naat Trappen,
før han tog to Trin ad Gangen og styrede
hurtig Vejen ned mod Kongens Nytorv. Det
bruste og kogte i ham, han nynnede — det
trode han i det mindste — en Krigssang —
han maatte have Luft, for ikke at kvæles af
Krænkelse og Harme. Men Folk, der gik forbi
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
