Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Ellevte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ellevte Kapitel.
Barnet var faldet i Søvn uden Moderens
Sang — og dog sov det roligt 1
Elise stod ved Vinduet, Maanen tittede nu
og da frem imellem de rastløse Skyer, hendes
Tanker var som Skyerne, uden Rist eller Ro;
hun genkaldte sig atter og atter hans Ord.
«Var det ikke Moder, min elskede Moder,
som ogsaa en Gang sagde til mig, at jeg talte
som et viljeløst Barn . . .? Ja, Mor, det sagde
Du, og Du havde altid Ret. Min Gud, hjælp
mig, jeg kan ikke selv! Har jeg hidtil gjort
Uret imod dem alle, saa tilgiv mig min Synd,
jeg kunde ikke — — —! Jo — jeg kan, jeg
skal kunne gøre Regnskab for mine Handlinger,
for jeg er Hustru og Moder; man skal være
«retfærdig før man er ædelmodig», det kommer
kun an paa at have Hjærtet paa rette Sted —
det har jeg hidtil ikke haft. Men det er saa
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
