Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Trettende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
aabent fortalt mig det, vi lovede hinanden fuld
Fortrolighed — han har svigtet sit Løfte.
Stakkels Adolf — derfor var han saa uforstaaelig,
derfor blev han vred, naar jeg talte om Aalborg.
Dog — maaske tager jeg fejl — jeg har ingen
Ret til at dømme uden Overbevisning.»
I al den Tid holdt hun Barnet i Haanden,
og hendes Øje hvilede kærlig paa ham. «Hvad
hedder Drengens Far?» spurgte hun
Bedstemoderen næppe hørlig. «Gud give, det ikke er
hans,» tilføjede hun i Tanken.
«Han hedder . . . ja, hvad er det nu han
hedder . . . Fruen skal vide, jeg har aldrig
været i Aalborg og har derfor ikke set ham;
men han er Officer, det véd jeg, lige som hans
Far. Jette vilde aldrig tale om ham — ikke en
Gang til Barnet.»
Elise, der ikke havde sluppet Drengens
Haand, lagde pludselig sin Arm om hans Hals
og kyssede ham paa Panden. Og Adolf saa
taknemmelig paa hende. — «De Øjne ... nej,
det var umuligt andet . . . saaledes kan kun en
Søn ligne sin Fader ...» Hvad skulde hun
gøre . . . hun vidste det ikke . . . hun tænkte
og tænkte, til Tankerne hvirvledes sammen . . .
til sidst kunde hun ikke tænke mere.
Hun frøs, Hænderne vare stive af Kulde,
men Hjærtet var varmt, det bankede den stakkels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
