Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Trettende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
Dreng i Møde; han var jo Harboes Søn og
lignede ham som den ene Draabe Vand ligner
den anden.
Adolf stod lænet til hendes Knæ og blev
ved at stirre hende i Øjnene — han elskede
Solskin. Pludselig lagde han sine Arme om
hendes Hals og kyssede hende.
«Fy, Adolf, det maa Du ikke,» sagde
Bedstemoderen bestyrtet. «De maa undskylde ham,
Frue, han er saadan et underligt Barn, men et
godt og et klogt Barn er han, det véd Gud han
er, han skal ligne sin Far op ad Dage.»
Elise hørte intet af, hvad Bedstemoderen
sagde, hun følte sig dybt rørt; hun tog ham i
Favn og trykkede ham kærlig op til sig, og han
lo til hende, som havde han kendt hende alle
Dage.
I samme Øjeblik, som Drengen kyssede Elise,
gik Harboe ubemærket forbi dem. Han frøs,
det var Paalandsvind, han havde knappet
Uniformsfrakken helt op til Halsen, trykket Huen
fast ned over Panden og saa hverken til højre
eller venstre, men ilede rask fremad for hurtig
at naa hjem til Elise.
«I Aften,» tænkte han, «i Aften maa og
skal jeg fortælle hende alt —, hendes Kærlighed
er saa stor, den kan tilgive alt — — selv min
Tavshed.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
