Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Fjortende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
«At han ægtede sit Barns Moder, ikke sandt,
min Ven?»
Harboe svarede heftig: «Det kunde han ikke
— det var umuligt, han elskede hende ikke, og
hun havde en Fortid–.»
«En Fortid–hvad mener Du med det?
Var han ikke hendes Fortid?»
«En Del af den, men ikke mere, hans
Livsforhold forbød ham at ægte hende, ikke fordi
hun hørte til Arbejdsklassen, men fordi hun —
Stakkel — forinden hun lærte ham at kende,
havde tabt sine Medmenneskers Agtelse.»
«Var han uvidende om hendes Fortid, Adolf?»
Harboe stod ved Vinduet — fortvivlet over
alle hendes nærgaaende Spørgsmaal, vidste hun
maaske–-?
En Trommehvirvel lød fra Vinduet, den
skurrede i Elises Øre som en Dissonants. Hun
rejste sig og lagde Haanden paa hans Arm, som
vilde hun standse hans Fingres hurtige Bevægelse,
og spurgte ham — betonende hvert Ord:
«Hvad blev der af det stakkels faderløse
Barn, som maatte sone Forældrenes Brøde —
Adolf?»
«Det skal jeg sige Dig, Elise, Drengen blev
hos Moderen, som fra den Tid opførte sig
agtværdigt — hun elskede sit Barn over alt, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
