Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Femtende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
hjem. Vær for denne ene Gang ædelmodig, min
Ven, og giv det forladte Barn Husly?»
«Gid jeg var Krøsus, hvor Du da skulde faa
Lov til at lade dit Hjærte raade.»
Han tog hende kærlig i Favn: «Naa, i Guds
Navn da, faar vi Brødet til os — saa bliver der
vel ogsaa lidt til den hjemløse Stakkel.
Elise straalede af undertrykt Glæde, hun
forlod hurtig Stuen og kom straks efter igen ind
med Barnet ved Haanden.
Harboe saa paa den smukke Dreng, rakte
Haanden ud imod ham og spurgte:
«Hvad hedder Du, min Dreng?»
«Jeg hedder Adolf Hansen,» svarede Drengen
og klyngede sig op til Elise.
«Adolf Hansen!» gentog Harboe langsomt
og saa ængstelig paa Elise, idet hans Haand
strøg kærtegnende over Barnets Hoved. «Hvad
hed din Moder — stakkels Dreng?»
«Moder er begravet og ligger paa
Kirkegaarden i Aalborg. Hun hed Jomfru Hansen.»
Harboe blev ligbleg, han saa paa Elise, der
stod med nedslaaede Øjne og foldede Hænderne.
Pludselig tog han Barnet i Favn, slåp det igen
og greb Elises Hænder. Han bøjede sig over
dem for at kysse dem — de bleve vaade af
Taarer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
