- Project Runeberg -  Harzrejsen /
12

(1887) Author: Heinrich Heine Translator: Johannes Valdemar Østerberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

humpede helt galant og gemytligt hendes Cavaliere servente,
Gehejme-Justitsraad Cujacius og rev uafbrudt juridiske
Brandere af sig og lo selv saa hjærteligt ad dem, at
endog den alvorlige Gudinde flere Gange böjede sig
ned til ham, slog ham med sin store Pergamentrulle
paa Skulderen og hviskede venligt: »Din lille Gavstrik,
som beskærer Træerne ovenfra nedefter!« Enhver af
de øvrige Herrer traadte ligeledes nærmere og havde
en Bemærkning eller et Grin at föje til, maaske ogsaa
et nyt udspekuleret bitte System eller en bitte Hypothese
eller lignende Misfoster af sit eget bitte
Hoved. Gennem den aabentstaaende Dör traadte
ogsaa flere fremmede Herrer ind, der gav tilkende
som de andre store Mænd af den herlige Orden, for
Störsteparten kantede og luskende Fyre, som straks
gav sig til med bred Selvtilfredshed at definere og
distingvere væk og disputere om enhver Töddel i en
Titel af Pandekterne. Og der kom stadig ny Skikkelser
ind, gamle retslærde forældede Dragter, med hvide
Allongeparykker og forlængst glemte Ansigter og saare
forbavsede over, at man ikke tog noget synderligt
Hensyn til dem, det henrundne Aarhundredes store
Berömtheder; og de gav nu paa deres Vis deres
Stemme med i den almindelige Sladren og Skrigen og
Skraalen, der som Brændingen i Havet stadig höjere
og mere forvirret ombruste den höje Gudinde, indtil
hun tabte Taalmodigheden og i en Tone, som røbede
den frygteligste Kæmpesmærte, pludselig udraabte:
»Stille! stille! Jeg hører den dyrebare Prometheus’s
Røst, haanske Magthavere og stumme Voldsmænd
smedde den uskyldige til Marterklippen, og al eders

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:13:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/harzrejsen/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free