- Project Runeberg -  Harzrejsen /
18

(1887) Author: Heinrich Heine Translator: Johannes Valdemar Østerberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindste en mild, med den blaa Himmel og den
grönne Jord harmonisk stemmende Kolorit, saa at alle
Farverne i et Landskab smelte sammen som sagte
Musik, og enhver Beskuelse af Naturen virker beroligende
paa Nerverne og dulmende paa Sindet. —
Salig Hoffmann vilde have malet Skyerne med spraglede
Farver. — Netop som en stor Digter forstaar Naturen
at frembringe de störste Virkninger med de simpleste
Midler. Dér er kun én Sol, Træer, Blomster, Vand
Og Kærlighed. Ganske vist, — dersom det sidste
mangler i Beskuerens Hjærte, saa frembyder det hele
maaske et daarligt Skue, og Solen har da blot saa og
saa mange Mil i Gennemsnit, og Træerne ere gode
til Brændsel, og Blomsterne inddeles efter Støvdragere,
og Vandet er vaadt.

En lille Dreng, der samlede Kviste i Skoven til
sin syge Onkel, viste mig Landsbyen Lerrbach, hvis
Smaahytter med de graa Tage strække sig gennem
Dalen i over en halv Mils Længde. »Dér«, sagde
han, »boer der dumme Kretinere og hvide Negere,«
— med den sidste Benævnelse betegnes blandt Folket
Albinoerne. Den lille Dreng stod i en ret ejendommelig
Forstaaelse med Træerne; han hilste dem som
gamle bekendte, og de syntes susende at besvare
hans Hilsen. Han flöjtede som en Sisken, de andre
Fugles Kvidren lød til Svar rundt omkring, og för jeg
saa mig for, var hun sprungen afsted ind i Skovtykningen
med sine bare Fødder og sit Risbundt. Börnene,
tænkte jeg, ere yngre end vi, kunne endnu erindre,
hvordan de ligeledes have været Træer eller Fugle, og
ere altsaa endnu i Stand til at forstaa disse; en anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:13:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/harzrejsen/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free