Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»At du alt for tidt har bedet,
det er vistnok uden Grund;
næppe stammer vel fra Bönner
dette Træk omkring din Mund?
»Altid bliver jeg saa bange
for det stygge, kolde Teæk;
dog ved dine Öjnes fromme
Straaler blir jeg atter kæk.
»Til den stygge Tvivl og Vantro
har du vistnok ogsaa Hang, -
ej du tror vel paa Gud Fader,
Sön og Helligaand engang?«
Ak, mit Barn, mens jeg som lille
sad paa Skødet hos min Mor,
alt jeg troede paa Gud Fader,
ham der raader, god og stor;
som har skabt den skönne Jord og
skönne Mennesker derpaa,
og for Sole, Maaner, Stjærner
sat den Vej, de skulle gaa.
Alt, mit kære Barn, langt mere
jeg begreb, da jeg blev stor;
jeg begreb og blev fornuftig,
og paa Sönnen nu jeg tror;
paa den kære Sön, der kærlig
lærte os om Kærlighed,
og ved Folkets Dom, som vanligt,
Korsets Død til Gængæld led.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
