- Project Runeberg -  Harzrejsen /
54

(1887) Author: Heinrich Heine Translator: Johannes Valdemar Østerberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stenporte og faa först ved Grunden af disse fat paa
Jorden, saa at det seer ud, som om de voksede i fri
Luft. Og alligevel have de svunget sig op til denne
vældige Höjde, og ligesom sammenvoksede med de
omklamrede Sten staa de mere fast end deres magelige
Kolleger i det flade Lands forstmæssige Skovbund.
Saadan staa ogsaa i Livet de store Mænd, der först
ret have hærdet og fæstnet sig ved tidligt at maatte
overvinde Hindringer og Standsninger. Smaa Egern
klatrede paa Granernes Grene, og nedenunder spankulerede
de gule Hjorte. Naar jeg seer saadant et
nydeligt, ædelt Dyr, kan jeg ikke begribe, hvor dannede
Mennesker kunne finde Fornöjelse i at jage og
dræbe det. Det var et saadant Dyr, der var barmhjærtigere
end Menneskene og opammede den hellige
Genovevas törstende Smærterig.

De gyldne Solstraaler skinnede allerkærest ned
gennem det tætte Granløv. Trærødderne dannede en
naturlig Trappe. Overalt bugnende Mosbænke; thi
Stenene ere i Fods Höjde bevoksede med de skönneste
Mosarter, ganske som lysgrönne Flöjelspuder.
Liflig Kølighed og drömmerisk Kilderislen. Hist og
her kan man se, hvorledes Vandet risler sølvklart
afsted under Stenene og beskyller de blottede Trærødder
og Rodtrævler. Böjer man sig nærmere til dette Skuespil,
er det, som man blev hemmeligt Vidne til Planternes
Tilblivelseshistorie og Bjærgets rolige Hjærteslag.
Paa mange Steder springer Vandet frem blandt
Stenene og Rødderne med stærkere Fart og danner
smaa Kaskader. Der gör det godt at sidde. Det
hvisker og bruser saa forunderligt, Fuglene synge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 8 20:03:50 2018 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/harzrejsen/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free