- Project Runeberg -  Harzrejsen /
58

(1887) Author: Heinrich Heine Translator: Johannes Valdemar Østerberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Former traadte frem, og det frejdige store Öje skuende
roligt ned over den frejdige store Verden.

Som Dreng tænkte jeg ikke paa andet end Historier
om Trolde og Hekseri, og jeg tog enhver smuk
Dame, der bar Strudsfjer paa Hovedet, for en
Alfedronning, og hvis jeg tilmed bemærkede, at hendes
Kjoleslæb var vaadt, saa holdt jeg hende for en
Havfrue. Nu tænker jeg anderledes, siden jeg af min
Naturhistorie veed, at de nævnte symbolske Fjer hidrøre
fra den dummeste af alle Fugle, og at Slæbet
paa en Damekjole kan blive vaadt paa den naturligste
Maade af Verden. Hvis jeg med mine Barndomsöjne
havde seet den omtalte unge Skönhed i den omtalte
Situation paa Brocken, saa vilde jeg temmelig sikkert
have tænkt som saa: Det er Bjærgets Fe, og hun har
ret nu udtalt det Trylleord, ved hvilket alting dernede
kommer til at se saa vidunderligt ud. Ja, i höj Grad
vidunderligt tager alting sig ud ved det förste Blik,
man kaster ned fra Brocken, alle Dele af Ens Aand
blive Genstand for ny Indtryk, og disse for det meste
forskelligartede, endog indbyrdes modsigende Indtryk
forbinde sig i Sjælen til én eneste stor, endnu uklar og
uforstaaet Følelse. Lykkes det En at faa fat paa denne
Følelses underliggende Begreb, saa erkender man
Bjærgets Karakter. Denne Karakter er fuldt ud tydsk
saa vel i Henseende til dens Fejl som dens Fortrin.
Brocken er en Tydsker. Med tydsk Grundighed fører
det os klart og tydeligt en Slags Kæmpepanorama for
Öje, de mange hundrede Byer, Flækker og Landsbyer,
der navnlig ligge imod Nord, og alle Bjærgene,
Skovene, Floderne og Sletterne rundt omkring, en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 8 20:03:50 2018 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/harzrejsen/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free