- Project Runeberg -  Harzrejsen /
70

(1887) Author: Heinrich Heine Translator: Johannes Valdemar Østerberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anbragte i en alt andet end ond Hensigt; men Valsen
drejer sig, Stifterne støde an hist og her og give en
Tone, nogle tidt, andre sjældent, det giver en forunderlig,
sammensat Musik, og det er det, vi kalder Verdenshistorie!
Vi tale altsaa först om Musiken, dernæst
om Verden og endelig om Historien; den sidste
inddele vi fremdeles i Positiv og spanske Fluer —« og
saaledes gik det videre fort med Fornuft og Vanvid.

En gemytlig Mecklenburger, der sad med Næsen
ned i sit Puncheglas og med et saligt Smil indsnuste
Duften derfra, kom med den Bemærkning, at han var
til Mode, som om han atter stod foran Theater-Buffetten
i Schwerin. En anden holdt sit Vinglas op for Öjnene
som en Kikkert og syntes at betragte os opmærksomt
igennem det, mens den røde Vin løb ned ad hans
Kinder og ind i hans fremstaaende Mund. Greifswalderen
kastede sig i et pludseligt Anfald af
Begejstring til mit Bryt og jublede: »O, om Du forstod
mig, jeg elsker, jeg er lykkelig, jeg bliver genelsket,
og det er Gud straffe mig en dannet Pige, thi hun
har fulde Bryster og gaar med hvid Kjole og spiller
Klaver!« — Men Schweizeren græd og kyssede
smægtende min Haand og klynkede i ét væk: »Aa
Bäbeli! Aa Bäbeli!«

I dette forvirrede Spektakel, hvor Tallerkenerne
lærte at danse og Glassene at flyve, sad lige
overfor mig to Ynglinge saa skönne og blege som
Marmorbilleder, idet den ene nærmest lignede Adonis, den
anden Apollo. Næppe mærkelig var den lette Rosenaande,
som Vinen gød over deres Kinder. Med uendelig
Kærlighed saa de paa hinanden, som om de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 8 20:03:50 2018 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/harzrejsen/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free