- Project Runeberg -  Harzrejsen /
71

(1887) Author: Heinrich Heine Translator: Johannes Valdemar Østerberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gensidig kunde læse i hinandens Öjne, og i disse Öjne
straalede det, som der var faldet nogle Lysdraaber ned
i dem fra den Skaal med luende Kærlighed, som en
Engel hist oppe bærer over fra den ene Stjærne til
den anden. De hviskede med længselsbævende Stemme,
og det var sörgelige Historier med en underfuldt
smærtelig Tone i. »Nu er Nora ogsaa død!« sagde
den ene med et Suk, og efter et Ophold fortalte han
om en ung Pige i Halle, der var forelsket i en Student,
og, da denne forlod Halle, ikke talte til nogen mere,
spiste grumme lidt og græd Dag og Nat og uafbrudt
sad og saa paa den Kanariefugl, som den elskede en Gang
havde foræret hende. »Fuglen døde, og snart efter
døde ogsaa Nora!« saaledes sluttede Fortællingen, og
de to Ynglinge tav atter og sukkede, som skulde deres
Hjærte briste. Endelig sagde den anden: »Min Sjæl
er bedrøvet! Kom med ud i den mörke Nat! Indsuge
vil jeg Skyernes Aande og Maanens Straaler.
Min Vemodsfælle! jeg elsker dig, dine Ord tone som
Pust i Sivet, som glidende Strömme, de give Genlyd i
mit Bryst, men min Sjæl er bedrøvet!«

Nu stod de to Ungersvende op, slyngede Armene
om hinandens Nakke og forlod det stöjende Værelse.
Jeg gik bag efter dem og saa, hvorledes de traadte
ind i et mörkt Værelse, hvorledes den ene i Stedet for
at aabne Vinduet lukkede et stort Klædeskab op, og
hvorledes de begge bleve staaende foran dette med
længselsfuldt udbredte Arme og skiftedes til at tale.
»I den dæmrende Nats Luftninger!« raabte den ene,
»hvor kvægende I køle mine Kinder! Hvor lifligt I
spille med mine Lokker! Jeg staar paa Bjærgets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 8 20:03:50 2018 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/harzrejsen/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free