Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hovedet beredte mig den Trøst fra Historien, uden
hvilken jeg aldrig kunde have holdt Dagens pinagtige
Freintoninger ud. Den, jeg taler om, er den store
Historiegransker og det store Menneske Georg
Sartorius, hvis Öje er en lysende Stjærne i vor mörke Tid,
og hvis Hjærte staar gæstfrit aabent for alle fremmede
Sorger og Glæder, for Tiggerens og Kongens
Bekymringer og for hensygnende Folks deres Guders
sidste Suk.
Jeg kan ikke undlade ligeledes her at antyde, at
Øvreharz, den Del af Harzen, jeg har beskrevet indtil
Ilsedalens Begyndelse, langtfra ikke frembyder et saa
tiltalende Syn som det romantiske og maleriske
Nedreharz og i sin vildtforrevne, grandystre Skönhed staar i
meget stærk Modsætning til dette; paa samme Maade
staa ligeledes de tre af Ilse, Bøde og Selke dannede
Dale i Nedreharz i en ganske yndefuld indbyrdes
Modsætning, hvis man da formaar at personificere hver af
disse Dales Karakter. Det er tre Kvindeskikkelser,
blandt hvilke man har ondt ved at afgöre, hvilken der
er den smukkeste.
Jeg har allerede baade talt og sunget om den
kære, søde Ilse og om, hvor sødt og elskeligt hun
modtog mig. Den mutte Skönhed Bode tog ikke saa
naadigt imod mig, og da jeg förste Gang fik Öje paa
hende i det tilrögede Rübeland, saa hun helt gnaven
ud og indhyllede sig i et sølvgraat Regnslør; men i et
pludseligt Anfald af Elskov kastede hun dette fra sig,
da jeg naaede Toppen af Hestesporet, hendes Ansigt
lyste mig i Møde i den mest straalende Solskinspragt,
der aandede en uendelig Ömhed af alle hendes Træk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
