- Project Runeberg -  Harzrejsen /
88

(1887) Author: Heinrich Heine Translator: Johannes Valdemar Østerberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og af det overvundne Klippebryst trængte der ligesom
Længselssuk og smeltende Vemodstoner frem. Mindre
öm, men mere munter viste den skönne Selke sig for
mig, den skönne, elskværdige Kvinde, hvis ædle Enfold
og livlige Ro holder al følerisk Familiaritet tre Skridt
fra Livet og dog ved et halvt undertrykt Smil røber
sin Lyst til at drille; denne Lyst kan jeg formodenlig
tilskrive det, at jeg i Selkedalen blev hjemsøgt af
allehaande Smaauheld, at jeg saaledes, idet jeg vilde
springe over Vandet, plumpede i akkurat midtvejs, at
siden, da jeg havde ombyttet det vaade Fodtöj med
Morgensko, én af disse slap fra mig, uden at jeg senere
fik Fingre eller rettere Taeer i den igen, at et Vindpust
bortførte min Hue, at mine Ben blev flængede af
Tidsler og videre fort af samme Sort. Men alle disse
Uheld tilgiver jeg gærne den smukke Dame, for smuk
er hun. Og i dette Öjeblik staar hun for min Fantasi
i al sin rolige Uimodstaaelighed, og det er, som om
hun siger: Selv om jeg smiler, saa mener jeg Dem det
dog godt, og jeg beder Dem forherlige mig i Sang!
Den herlige Bode træder ligeledes frem i min Erindring,
og hendes mörke Öje siger: Du ligner mig i Stolthed
og Ve, og jeg vil, at Du skal elske mig. Ogsaa den
skönne Ilse kommer hoppende frem, pyntelig og
fortryllende i Mine, Figur og Bevægelser; hun ligner
ganske det hulde Væsen, der opliver mine Drömme, og
ganske som dette seer hun paa mig med en uhetvingelig
Ligegyldighed og dog paa samme Tid saa inderligt,
saa uendeligt, saa gennemsigtig sandt. — Nu, jeg er
Paris, de tre Gudinder staa foran mig, og jeg giver
den skönne Ilse Æblet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 8 20:03:50 2018 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/harzrejsen/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free