- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
1

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aa - Aadselbiller - Aadselblomst - Aakande - Åkersingeln - Aal - Ålar - Ållonborrar - Aarevingede - Abeblomst - Abelia - Abies

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

A.



Aa er et langsomt rindende Vandløb, mindre end en
Flod, men større end en Bæk. Se Vandpartier.
E. G.

Aadselbiller, skinnarbaggar (s.) (Silphidæ) er
ovale, fladtrykte Biller, sædvanlig af sort Farve.
Dækvingerne har ophøjede, fine Aarer. Længden
10 mm. Larverne er langstrakte, bredest fortil,
svagt hvælvede, glinsende, oftest ensfarvet sorte;
de minder i Form noget om Bænkebidere. Alle A.
er udpræget aadselædende Dyr, der virksomt
bidrager til døde Dyrekroppes Tilintetgørelse; men
nogle, f. Eks. den matsorte A. (s.
gulhåriga) Blitophaga opaca L.) og den
sortglinsende Phosphuga atrata L.) angriber ogsaa
Planter, særlig Chenopodium, Kaalvækster, Beder
og Spinat, og kan gøre meget betydelig Skade ved
at fortære de spæde Planter. Aadselbillerne
gemmer sig gerne under Jordklumper, Stene eller lign.
mellem Planterne. Saa snart disse Skadedyr
bemærkes, maa de angrebne Planter sprøjtes med
Arsenikvædske (c. 100 gr Schweinfurtergrønt og
200 gr nylæsket Kalk til 100 l Vand eller 300 gr
Blyarsenat til 100 l Vand). For at Giften skal
fæstne sig paa Bladene, tilsættes 20 gr Gelatine pr.
100 l Vædske. Giften anvendes ikke paa Spinat.
At udlægge døde Dyrekroppe eller Kødrester paa
de angrebne Steder, vil i nogen Grad kunne
forebygge Angrebet, hvis dette ikke er af større
Omfang.
A. T.

Aadselblomst se Stapelia.

Aakande se Nuphar.

Åkersingeln (s.) se Snegle.

Aal se Rundorme.

Ålar (s.) se Rundorme.

Ållonborrar (s.) se Oldenborrer.

Aarevingede, steklar (s.) (Hymenoptera) er
Insekter med to Par i Reglen glasklare Flyvevinger,
bidende Munddele samt fuldstændig Forvandling.
Hertil regnes Bier, Humler, Gedehamse, Myrer,
Snyltehvepse m. fl. I Særdeleshed de sidstnævnte
er overordentlig talrige og spiller en meget vigtig
Rolle i Naturens Husholdning, da mange af dem
snylter paa skadelige Insekter og uden Tvivl ofte
medvirker betydeligt til Ophøret af disse Insekters
Hærgninger. En Mængde er Snyltere paa Planter
og fremkalder her Galledannelser af vekslende
Udseende (se Galhvepse).
A. T.

Abeblomst se Mimulus.

Abelia (Caprifoliaceæ) A. rupestris Lindl.
Kina. Lav Busk til Friland. Formering ved
Aflægning eller urteagtige Stiklinger. A. anvendes
paa beskyttede Steder.
A. B.

Abies (Abietaceæ). Ædelgran. Haardføre
Naaletræer. Alle Abiesarter er høje Træer med
regelmæssig pyramideformet Vækst og kransstillede,
horisontale Grene lige nede fra Jordoverfladen.
Af de vigtigste af de i vort Klima haardføre
Abiesarter hører følgende hjemme i Europa: A.
cephalonica
Lk., Græsk Ædelgran,
Grækenland. I sin Hjemstavn et højt Træ. Her i
Landet Eksemplarer af over 17 m Højde. Den har
en smuk, tæt, bredpyramideformet Vækst og er
iøjnefaldende forskellig fra Alm. Ædelgran, blandt
andet ved, at Naalene ikke som hos denne er
tilsyneladende toradet stillede, men spredte paa
Skuddets Overside, og ved, at selve Naalene er rette,
flade, stive og endende i en skarp, stikkende Spids.
A. Nordmanniana Lk.,
Nordmannsgran, Kaukasus. Et højt, her i Landet i
Eksemplarer af indtil mindst 20 m Højde forekommende
Træ. Den er meget smuk, baade i Vækst og
Naalefylde. Naalene, der er mørkegrønne, glinsende og
flade, i Spidsen but-tokløftede, er meget
tætstillede, ikke som hos Alm. Ædelgran tilsyneladende
toradede, men dækkende tæt hele Skuddets
Overside, saa at Grenene og hele Træet, faar et meget
smukt, fyldigt Udseende. A. Pinsapo Boiss.,
Spansk Ædelgran, Spanien. I sin
Hjemstavn et højt Træ. Her i Landet Eksemplarer af
indtil mindst 12 m Højde. Væksten er bred,
kegleformet, med de nederste Grene dækkende Jorden.
Naalene, der er matgrønne eller blaagrønne, giver
det en fra alle andre Abiesarter meget forskellig
Karakter, idet de er alsidigt spredte i hele
Skuddets Omkreds samt korte og tykke, stive og
stikkende. A. p. var. glauca er smuk ved sin
udprægede blaagrønne Farve. A. pectinata D. C.
A. alba Mill., Alm. Ædelgran. Mellem- og
Sydeuropas Bjærge. Et meget højt, her i Landet i
Eksemplarer af indtil mindst 40 m Højde
forekommende Træ, der ogsaa til Skovplantning er af stor
Betydning. Naalene er fladt udbredte,
tilsyneladende næsten kun siddende i 2 Rækker.
Endvidere er de rette, flade, i Spidsen afstumpede og
svagt kløftede samt mørkegrønne og glinsende.

Følgende Arter hører hjemme i Asien: A.
cilicica
Carr., Lilleasien. I sin Hjemstavn et
højt, her i Landet vistnok endnu kun som yngre
Eksemplarer forekommende Træ. A. firma Sieb.
& Zuc., Japan. Momi-Gran. I sin Hjemstavn
et højt Træ, som her i Landet endnu kun forefindes
i temmelig unge Eksemplarer. Let kendeligt paa
Naalene, der er næsten toradet stillede;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free