- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
3

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abies - Abobra

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eksemplarer forekommende Træ. Naalene, der
meget tætsiddende dækker Skuddets Overside, er flade,
opadkrummede, i Spidsen afstumpede. Træet har
en prægtig blaagrøn Farvetone, især er dette
Tilfældet med A. n. glauca. A. subalpina
Engelm. I sin Hjemstavn et højt, her i Landet endnu
vistnok kun forekommende som unge Eksemplarer,
der ofte synes at trives daarligt. Det er især
smukt paa Grund af sin blaalig-grønne Farvetone.
A. B.

Anvendelsen af A. i Have og Park, i
større eller mindre Mængde, afgøres ofte som
Smagssag. Deres Brug motiveres, foruden ved deres
egen Skønhed, ved den Kontrast, de danner overfor
Løvtræerne, og den Afveksling, som derved
frembringes, ikke mindst om Vinteren, naar Øjet ellers
kun møder nøgne Grene. A. opnaar kun deres
smukke, statelige Vækst og Artens udprægede
Ejendommelighed, naar de uhindret kan udvikle
sig, og de smukke Arters bedste og rette Plads er
derfor Udplantning frit paa Plæner. Udover dette
Brug anvendes A. til mindre og større Grupper,
skarpt begrænsede Udsigter, og hvor bestemt
landskabelig Virkning kommer i Betragtning, til
Baggrund for eller indgaaende som Dele af andre
Plantninger eller endog Masseplantning paa
Bakkestrøg, stenede Partier, Forbindelse med Skov o. l.
Til dette sidste Brug anvendes A. pectinata (i
Forbindelse med andre haardføre Naaletræer); til
Grupper og Forgrundstræer i større Plantninger
anvendes nærmest A. balsamea, Nordmanniana,
cilicica, sibirica, subalpina og Veitchii, til fritstaaende
A. amabilis, arizonica, concolor, homolepis, nobilis
og disses Varieteter samt Nordmanniana, magnifica,
grandis, numidica, og paa noget beskyttet Plads
A. firma, pinsapo og cephalonica. Kultur:
A. formeres for Arternes Vedkommende bedst ved
Frø — af sidste Aars Høst. Til Frøbede vælges en
beskyttet, lys Plads med humusrig, let, ren Jord,
som vintergraves og om Foraaret, saa snart Jorden
er tjenlig, atter graves og findeles, hvorefter Frøet
bredsaas eller i Biller paa Bedet; men Rillesaaning
er kun at anbefale for Arter med meget stort Frø,
da den tager langt mere Tid, og Planterne bliver
ikke bedre end ved Bredsaaning. Bedene kan
passende være 1,20 m, og Gangene imellem dem 50
cm brede. Efter Bredsaaning klappes Frøet let for
at fæstne det i Jorden og gøre Bedet aldeles jævnt,
hvorved Dækningen lettere udføres og bliver mere
ensartet. Dæklaget kan være saa tykt som et Par
Gange Frøets egen Tykkelse og for Arter som
pectinata, balsamea, Nordmanniana o. l. bestaa af den
almindelige Jord, der tilføres, naar det kun drejer
sig om Udsæd af smaa Portioner Frø; men ved
Udsæd af et større Kvantum saas første Bed og Frøet
dækkes med Jord, der skovles øverligt af andet
Bed og saa fremdeles. Vanskeligere Arter dækkes
med fint Grus, da det ikke danner Skorpe,
hvorved Spiringen lettes, og ikke heller efterlader
Hulheder i Jorden omkring den unge Plante. Efter
Saaningen dækkes saadanne Bede med
Skyggerammer, Rørvæv, Granris, Lyng, Gyvel e. l. for at
beskytte mod Vind, Sol, Tørke, stærk og kold
Nedbør o. s. v. og fjernes efterhaanden aldeles, for at
Planterne kan modnes til at modstaa Vinteren.
Lignende Materiale benyttes til at beskytte de unge
Planter imod Kulde, især i sneløse Vintre, og om
Foraaret imod Udtørring og Nattefrost. En endnu
bedre Fremgangsmaade ved Udsæd af finere Arter
er at saa paa indrammede Bede. Vanskelige og
kostbare Arter tiltrækkes dog rettest og bedst
under Glas. Frøet saas da i Potter eller Kasser, der
drænes godt med Potteskaar eller Skærver, da
Surhed i Jorden er meget skadelig for de unge
Planter, og dækkes med fint Grus. Planterne prikles,
efterhaanden som de kommer frem eller senere, og
anbringes samlede i transportable Kasser eller
enkeltvis i Smaapotter og overvintres de første Aar
frostfrit. Naar Planter paa Frøbede er 2 Aar,
prikles de i 7 à 9 Rækker paa 1,20 m brede Bede.
Efter 2-3 Aars Forløb omplantes de i Rækker
med 30-50 cm Afstand; de staar her i 2-3 Aar og
omplantes da igen i større Afstand, og saa
fremdeles, saa længe de er i Planteskolen. En Plads,
som er fri for Morgensol og beskyttet imod Nord-
og Østenvinde, er bedst. Ved hver Omplantning
indstudses Rødderne, de tykke stærkt, for at danne
en fast Rodklump og sluttet Vækst. Den bedste
Tid til Omplantning er April og først i Maj, for de
villige Arter tillige Aug.-Septbr. — Varieteter og
sjældnere Arter formeres ved Sidepodning paa A.
pectinata for kortnaalede og paa A. Nordmanniana
for langnaalede Arter under Vinduer i Hus; bedst i
Aug.-Septbr. Til Underlag indplantes om Foraaret
kraftige, 3-4aarige Planter i Smaapotter, som
nedgraves over Potteranden paa Friland og passes med
Vanding. Ædelriset bør være et Topskud og saa
nær modent som muligt med lidt 2aarigt Træ ved
Basis. Planter forædlet med Podekviste af Topskud
opnaar hurtig normal Vækst, medens det først
opnaas efter flere Aars gentagen Opbinding og
Tilbageskæring af Planten, naar der anvendes
Podekviste taget fra Sidegrene. For at faa flere
Topskud til Podekviste, bortskæres dette paa
Moderplanten, og der vil da som Regel fremkomme flere
Topskud. Podningsstedet bevikles med Uldgarn
eller Bast. Planterne stilles opret eller lægges skraat
ned med Toppen imod Nord og Ædelriset opad,
holdes fri for Sol og absolut fri for Skimmel, gives
indesluttet Luft og vandes om Vinteren kun ved
Roden. Potterne nedgraves helst i Grus, især hvis
de staar opret. Temp. 10-12° C. Fra om Foraaret
afskæres Stammens Top successivt i 2-3 Gange,
Planterne flyttes ud, helst under Glas og passes
med Skygge. 1 Aar efter kan de udplantes frit
paa indrammede Bede eller velegnet Plads, paa
Friland. A. fordrer en sværere Jord end Picea.
J. B.

I de sydvestlige Egne af Norge kan alle Arter
dyrkes, enkelte, saasom Pinsapo, firma og Veitchii,
dog kun paa lune og varme Voksesteder; flere af
dem holder sig godt ved Kysten paa Østlandet;
for det nordenfjældske anbefales A. pectinata.
Ingen A. trives i Egne med barskt Indlandsklima.
N—k.

Abobra (Cucurbitaceæ). A. viridiflora
Naud., Sydamerika, en- eller fleraarig, klatrende
Plante for Friland; 4-5 m og derover. Den er
tvebo, hvorfor Han- og Hunplanter maa plantes
sammen for at kunne give Frugt; Hunplanten
bærer grønne, ægformede Frugter, der ved
Modningen bliver skarlagenrøde. Kultur: Saas i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free