- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
4

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abobra - Abraxas - Abrikos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

varm Bænk eller Potte, prikles og udplantes først
i Juni. Kan ogsaa formeres ved Aflægning af
Rankerne; naar de har dannet Rod, indplantes de

illustration placeholder
Abobra viridiflora.


i Potter og overvintres i Koldhus temmelig tørt.
Kræver varmt Voksested, helst ved en Sydmur.
A. overvintres sikrest frostfrit.
L. F.

Abraxas se Stikkelsbærmaaler.

Abrikos, Prunus armeniaca L. syn.
Armeniaca vulgaris Lam. (Amygdalaceæ),
Frugttræ fra Kina, hvor det danner et bredkronet
Træ af 3-4 m Højde; hos
os maa det dyrkes i
Espalier. Kultur:
Formeres ved Okulation med
sovende Øje paa
Blommen St. Julien og, for
begrænsede Former,
Myrobalan, undtagelsesvis paa
Abrikos. Forædlingerne bør
om Efteraaret ombindes
med Pergamentpapir, og
de etaarige Stammer bør
under uheldige Forhold
skærmes med Granris
eller jordhyppes. Træet er
ikke særlig fordringsfuldt
med Hensyn til Jorden,
dog vil en muldrig,
kalkblandet, skørleret, altsaa
ikke for svær Jord passe
bedst. Hvor
Jordbundsforholdene ikke af Naturen
er nogenlunde gode, maa
man udgrave Rabatten og
tilføre passende Jord.
Hvad der herom og i
Forbindelse hermed
omtales for Fersken, gælder
ogsaa for A. A. er det
tidligst blomstrende af
vore Frugttræer.
Blomsterne er ikke meget
ømtaalige mod
Foraarskulden, men man bør dog
ved Skygning mod Solen
tilbageholde Blomstringen.
Skyggematerialet borttages,

illustration placeholder
En i Løbet af 3 Aar svagt

forlænget Frugtgren; den

skæres tilbage over den

øverste Buketgren, a, senere

skæres over den

næstnederste. Er der Frugtgrene nok

paa Træet, skæres den straks

over næstnederste

Buketgren.


naar Blomsterne er udfoldede, men man kan saa,
om fornødent, dække om Natten ved Hjælp af det
tidligere anvendte Skyggemateriale: Rammer med
Granris eller Forhæng. Da der ofte bortdør Grene,
som imidlertid let kan erstattes ved Træets
Tilbøjelighed til at give Skud fra gamle Grene, er
den almindelige Vifteform den eneste i Praksis
anbefalelige. Man foretrækker i Almindelighed
at give A. Plads ved en Vestvæg, væsentlig for
at tilbageholde Blomstringen, men i mange
Tilfælde tillige, fordi Frugten hos adskillige Sorter
bliver bedre, mindre tør end ved Sydvæg. Hos
enkelte Sorter fremtræder yderligere en uheldig
Egenskab i særlig Grad, naar de plantes ved
Sydvæg, den nemlig, at Frugten bliver fuldt moden
paa Solsiden, medens den endnu er umoden paa
Skyggesiden. Næst efter vestlig kan anbefales
sydvestlig og sydøstlig Retning, men disse saavel som
den ret sydvendte benyttes kun, naar man
overhovedet vil ofre den til A., og da til saadanne
nyere Sorter, som stiller Fordringer i saa
Henseende. Blomsterne kommer frem paa etaarige
Grene, saavel de langledede som de kortere, indtil
smaa buketformede Sidegrene; paa disse sidste
sidder Blomsterne tæt sammen og udvikler sikrest
Frugt. Der kommer kun én Blomst af hver
Blomsterknop. Ved Foraarsbeskæringen, der finder Sted,
førend Blomsterknopperne er blevne for store,
fjerner man alle døde og overflødige Grene. Svage
Grene sættes tilbage til kraftige Kvistes Udspring.
De egentlige Ledegrene, der danner de enkelte
Partiers Forlængelse langs Vægfladen, beskæres
ikke, naar Formen er anlagt. Dværggrene
beskæres heller ikke, Bladknoppen i Spidsen skal
have Lov at udvikle sig; først naar en Frugtgren
bliver for lang, sættes den tilbage (se Fig.). Af de
langledede Kviste, der bærer Blomsterknopper,
skæres kun de kraftige noget tilbage — til 2/3 af deres
oprindelige Længde. Efter Beskæringen bindes
Grene og lange Kviste til Espalieret med fornøden
Omhu, for at ikke Blomsterknopperne skal blive
revne af, og saaledes, at de kommer til at indtage
en saa naturlig Stilling, som Formen overhovedet
tillader, samtidig med, at de fordeles ligeligt paa
Vægfladen. Da A. er det af vore Frugttræer, der
lider mest af Gummiflod, hvilket kan fremkaldes
af det mindste Saar, bør Foraarsbeskæringen
indskrænkes til det mindst mulige ved, at der i
Sommerens Løb skæres bort, hvad der skal og kan
undværes. Man fjerner da de Skud, som man ved
næste Vinterbeskæring ikke vilde beholde, alle
Skud (eller allerede Knopperne), der vender mod
og lige ud fra Væggen, samt alt for kraftige Skud
for Pladsen. Hvor der saaledes udvikler sig flere
Skud ganske tæt ved hverandre, fjernes de paa
det svageste nær, hvis man her vil have en
frugtbærende Gren; vil man derimod have en Ledegren,
beholdes det kraftigste. Meget kraftige Skud, som
man maa beholde til Besætning, studses i Løbet
af Juni til 2/3 à 1/2 af deres Længde. Alle
Biskud knibes over 3-4 Blade, hvis de vil blive for
lange. Af Midlerne til at fremkalde Ligevægt
vælges de, der kommer i Anvendelse om Sommeren
(se herom Besk. alm. Principper).
J. J.

Abrikos-Sorter. Breda. Sidst i August. God
Bordfrugt, fortrinlig til Syltning og taaler godt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free