- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
14

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æchmea - Ægilops - Ægopodium - Aërides - Æschynanthus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Æchmea (Bromeliaceæ), Varmhusplante fra det
tropiske Amerika med rosetstillede, glinsende Blade,
hvis Farve er saftgrøn eller purpur. Anbefalelig
baade paa Grund af dens lette Kultur, de
dekorative Blade og de smukke Blomster- og Frugtstande.
Blomsterstanden klaseformet med Farver mest i
rødt og blaat; selve Kronbladene er af kort
Varighed, men de farvede Dækblade mere holdbare,
hvilket ogsaa gælder de gule eller røde
Frugtknuder. Blomstringen falder i Reglen i Juli, for
nogles Vedkommende i Septbr. Af Arter dyrkes mest
Æ. discolor Morr., Guyana, Æ. fulgens
Brogn., Guyana, og Æ. Weilbachii F. Didr.,
Brasilien. Kultur: Formeringen sker let ved
Stikning af de ny Rodskud, der fremkommer
samtidig med eller efter Blomstringen, naar de er godt
udviklede; disse Sideskud vil da som oftest
blomstre samme eller det følgende Aar. Planten trives
bedst ved fugtig Varme og i Halvskygge, hvorfor
Æ. er anvendelig til at udfylde Mellemrummene
mellem større Varmhusplanter. Porøs Jordblanding:
Sphagnum, Lyngjordsstykker, halvforraadnet
Bladjord, Trækul og groft Sand. Bedste
Omplantningstid er efter Blomstringen. De afblomstrede
Stængler, som ikke blomstrer oftere, afskæres da, men
dog ikke, før de ny er godt udviklede. Sparsom
Vanding om Vinteren, men rigelig om Sommeren.
M. H.

illustration placeholder
Æchmea discolor.


Ægilops se Triticum.

Ægopodium Podagraria fol. var., Staude
(Skvalderkaal). En Varietet af vor almindelige
vildtvoksende Skvalderkaal, med gulbrogede Blade;
da den taaler en Del Skygge, kan den anvendes til
Underplantning i større Parker. Ynder et noget
fugtigt Voksested. Formeres let ved Deling, bør
ikke plantes i Nærheden af andre Stauder, da den
breder sig meget stærkt.
C. V. L.

Aërides (Orchidaceæ), tropisk Asien. Mangler
Bulber, men har stive til begge Sider udgaaende
læderagtige, lancetformede Blade. Stængelen
klatrende, forsynet med stive, tykke, hvide Luftrødder,
altsaa ægte Epifyter. Blomsterne i tætte,
nedhængende Klaser, oftest hvide med Skatteringer i rosa
og lilla-purpur, vellugtende. Læben forsynet med
but Spore. Blandt Slægtens henved 45 Arter er
de hyppigst dyrkede: A. crispum Lindl., meget
kraftig Habitus og rosafarvede Blomster. A.
Fieldingii
Lindl., lange, smukke Klaser af
rosafarvede og hvide Blomster. A. Laurenceæ Rchb.
f., meget storblomstret og smuk, men ret kostbar
i Handelen, A. odoratum Lour., A.
quinquevulnerum
Lindl., og A. virens Lindl. er
alle letdyrkelige og villigt blomstrende, med stærkt
duftende hvide og rosa Blomster. Blomstringstid:
Foraaret. Kultur: Varmhus, hvor de plantes i
Kurve, som fyldes med Potteskaar, Trækulstykker
og Bregnerødder, hvorover lægges et Lag levende
fiisk Sphagnum. Om Sommeren vandes de meget
rigeligt. Der holdes høj Temperatur og meget
rigelig Luftfugtighed. Om Vinteren vandes
sparsomt, dog maa Planterne aldrig udtørre.
Ax. Hzn.

Æschynanthus (Gesneraceæ), Varmhusplante med
hængende Ranker. Blomsterne fremkommer i
Klynger i Endespidserne af Rankerne og er hos de fleste
Arter røde (i forskellige Nuancer) med gult Svælg.
Plantens hele Habitus: de lange, tynde,
nedhængende Ranker med de mørkegrønne Blade parvis
udbredte til hver Side, saavel som de smukke
Blomster, gør den til en smuk og karakteristisk
Ampelplante i Varmhuset. Æ. grandiflorus
Sprengl., Bengalen, har talrige orangeskarlagen og
gule Blomster, der fremkommer til uregelmæssig
Tid. Æ. pulcher, G. Don., Java, skarlagenrøde
Blomster med gult Svælg mest i Juni-Juli, er en
af de smukkeste og den almindeligst forekommende
Art. Æ. tricolor Hook., Borneo, røde Blomster,
stribede med gult og sort. Kultur: Formeres
nemt ved Aflægning af Rankerne, der da let slaar
Rødder fra Ledene, eller ved Stikning af modne
Stængelstykker. Trives let og villigt i Varmhus
i porøs, nærende Jord. Man sørger blot for af og
til at afløse sine gamle Planter med ny.
M. H.

illustration placeholder
Æschynanthus pulcher.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free