- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
16

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æthionema - Afbladning - Affalden - Affaldsstoffer - Afkastning - Aflægning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ynder sandet, stenet Jord og fuld Sol. Frøets
Spirekraft 2 Aar; Spiring i Løbet af 2-3 Uger.

A. Buxbaumii DC., Tyrkiet, enaarig
Sommervækst. Miniaturplante med lyslilla Blomster;
saas i Marts-April i kold Bænk eller paa
Voksestedet; blomstrer i Juni-Juli.
L. F.

illustration placeholder
Ætheopappus pulcherrimus.


Afbladning eller Fjernelse af Løvbladene
foretages kun i visse Øjemed, da Planten ellers vil lide
eller dø deraf. En delvis Afbladning benyttes for
at skaffe Frugten mere Lys og Luft, for bedre at
farves og blive sødere af Smag, ligeledes for at
hemme meget yppige Partier paa Formfrugttræer
i deres Udvikling og derved bringe Ligevægt i
Væksten. Ved tidlig Plantning om Efteraaret bør
dernæst alle Bladene afskæres paa Træer og Buske,
da Rødderne ellers ikke kan erstatte den af
Bladene fordampede Vandmængde, hvad der kan
foraarsage, at Barken skrumper ind. For at befordre
Modningen af Aarsskuddene paa Frugttræer som
Fersken, Abrikos og Figen, foretages undertiden en
successiv Afbladning henimod Løvfaldstid, idet man
med let Haand stryger ned ad Aarsskuddene,
begyndende ved Spidsen.
G. B.

Affalden af Blomster og Frugter paa Frugttræer
kan bevirkes dels af Mangel paa Befrugtning af
Blomsterne i ugunstigt Vejr, dels af stærk
Udtørring af Jorden eller af utilstrækkelig Næring
i denne, og kan endelig være en Følge af
forskellige Insekters Angreb.
G. B.

Affaldsstoffer kan have en ikke ringe Værdi som
Gødning. Det procentiske Indhold af Vand og de
vigtigste plantenærende Stoffer er saaledes for:
VandKvælstofFosforsyreKali
Kød763,50,40,4
Blod793,20,040,06
Oldenborrer713,50,60,5
Hornspaaner8,510,25,5
Vejskrab00,40,70,1
Ferskvandsdynd01,90,30,5
Tørvejord02,20,30,4


De dyriske A. er altsaa særlig rige paa
Kvælstof. Hvis der haves Adgang til saadanne, f. Eks.
ikke blot Affald fra Slagterier, men ogsaa fra
Limkogerier, Garverier o. l.. fremdeles selvdøde Dyr,
Menneskeekskrementer, Sod o. l., da bør disse Ting
i findelt Tilstand blandes godt med mindre
kvælstofrige Ting, som Aske, Vejskrab, tørret og
udluftet Tørvejord og Dynd, frisk Tang, alm.
Muldjord o. l. De kvælstofrige Stoffer vil i høj Grad
fremme Forraadnelsen og Gæringen af de
kvælstoffattige, og det gælder derfor om at blande det hele
omhyggeligt, sætte det i Bunke, maaske, hvis der
er Mangel paa Kvælstof, af og til vande med Ajle,
samt endelig omstikke Bunken flere Gange. Man
kan paa denne Maade tilvejebringe en fortrinlig
og kraftig Gødning, Kompost, der ogsaa med god
Virkning kan blandes i Jord til Pottekultur og
Varmebede.
N. A. H.

Afkastning af Blomster og Blade kan indtræffe
baade hos Frilandsplanter og Potteplanter paa flere
Aarstider og skyldes forskellige Aarsager, som
fremkalder de samme Processer, der om Efteraaret
er Grunden til Løvfaldet. Det er i Særdeleshed
pludselige Forandringer i Plantens Levevilkaar, der
bevirker Afkastningen. Stilles saaledes Planter, der
har staaet i fugtig Luft, pludselig ind i tør Luft,
f. Eks. Stueluft, maa Bladene nu fordampe mere
Vand fra deres Overflade, end de er vante til, og
inden de har vænnet sig til den forandrede
Levevis, vil mange Blade og Blomster falde af. Sættes
omvendt Planter, der er vante til tør Luft, ind i
en meget fugtig Atmosfære, vil Bladene ikke kunne
taale pludselig at hemmes i deres vante
Fordampning og vil falde af. Naar haardføre, stedsegrønne
Planter undtages, vil dernæst Frost bringe Blade
og Blomster til at falde af, og i det hele vil
pludselige Temperaturforandringer ofte frembringe
samme Virkning paa flere Væksthusplanter.
Udtørring af den Jord, hvori en Plantes Rødder
befinder sig, ligesom for megen Fugtighed deri kan
ofte bevirke Afkastningen. Endelig vil stadigt
Mørke samt Angreb af forskellige Insekter
ligeledes have det samme til Følge.
G. B.

Aflægning anvendtes tidligere i større
Udstrækning end nu, særlig til Formering af træagtige
Planter, I alle Tilfælde, hvor Planter lader sig
formere enten ved Frø, Stikning eller Forædling,
vil man nu til Dags i Reglen foretrække en af
disse Formeringsmaader som baade billigere og
hurtigere. Som Eksempel paa Træer og Buske,
der i Reglen bedst formeres ved Aflægning, kan
nævnes de fleste Varieteter af Ahorn og
Alnus, Amygdalus nana, enkelte Cornus samt
Varieteterne af Cydonia japonica og enkelte andre.
For storfrugtede Nødders Vedkommende og for
Kvæder og Doucin til Grundstammer vil
Formering ved A. under de fleste Forhold være den
letteste og billigste Formeringsmaade. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free