- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
17

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aflægning - Afløvning - Afstikning - Afsugning - Afsvampning - Afsætning af Haveplaner - Aftenstjerne - Agapanthus - Afløvning - Afstikning - Afsugning - Afsvampning - Afsætning af Haveplaner - Aftenstjerne - Agapanthus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

almindeligste Maade at foretage A. paa er følgende:
Tidlig om Foraaret, inden Planterne begynder at
skyde, graver og løsner man Jorden omkring
Moderplanten for at bringe den i en bekvem og
findelt Tilstand. Derefter opskovles den i en passende
Dybde og Bredde og lægges i en lille Vold rundt
om den udvendige Side af Opgravningen, der maa
være 10-15 cm dyb. De lavt siddende Grene af
Moderplanten bøjes ned til Bunden af den
udgravede Rende, hvor de fastholdes med tilstrækkelig
kraftige Kroge. De unge Skud fordeles nu
nogenlunde ligeligt og holdes i Stilling med Hænderne
af den Mand, der foretager denne Del af Arbejdet,
samtidig med at en anden Mand lidt efter lidt
paafører den opgravede Jord. Den Mand, der
fordeler Grenene, maa samtidig sørge for at bøje
Grenspidserne saaledes, at et større eller mindre
Stykke rager op over Jorden. Det vil være
formaalstjenligt at dække Jorden med et lille Lag
velforraadnet Staldgødning, bl. a. for at holde paa
Fugtigheden. Naar Grenene har dannet Rødder,
hvilket hos de forskellige Plantearter tager
kortere eller længere Tid — de storfrugtede Nødder
vil man saaledes i Reglen staa sig ved at lade
ligge urørte i c. 2 Aar — skæres Aflæggerne fra
Moderplanten og udskoles i Planteskolen. — A. af
Nødder kan ogsaa ske ved, at man, efter at
Moderplanten har faaet den fornødne Udvikling, sidst
paa Vinteren skærer hele Toppen af, med
Undtagelse af den nederste Del, hvorfra der da vil
fremkomme nogle lange Skud, der tidlig næste
Foraar, altsaa som etaarige Aarsskud, aflægges paa
den Maade, at der i Jorden laves en lille ikke for
dyb Rende til hvert Skud, som derpaa dækkes med
et passende tyndt Lag Jord. Fra omtrent hvert
Bladhjørne vil der nu frembyde et nyt Skud
(Sommerskud), som under heldige Forhold vil danne
Rødder i Sommerens Løb. Man faar altsaa af
hvert aflagt Aarsskud lige saa mange Planter som
Skuddene har givet Sommerskud. Fra Midten af
de Planter, der er aflagt paa denne Maade, vil der
i Sommerens Løb fremkomme en Del ny, kraftige
Skud, der lades urørte og næste Foraar kan
benyttes til A. Det er dog kun under gunstige
Forhold og hos Planter, der giver lange etaarige Skud,
at denne Aflægningsmaade med Fordel kan
anvendes her i Landet. — Ved A. af Kvæder og Doucin
til Grundstammer anvendes en noget afvigende
Fremgangsmaade. Planterne, man vil benytte til
A., plantes i Rækker med c. 60 cm mellem
Planterne og c. 120 cm mellem Rækkerne i et godt
tilberedt Jordstykke og lades i Reglen urørte et
Par Aar. Derefter nedskæres de tidlig om
Foraaret til c. 5-6 cm over Jordoverfladen. Der vil
derefter fremkomme en Del ny Skud, som lades
uforstyrrede til omkring Midten af Juli samme
Aar. Til den Tid gives der Planterne en kraftig
Jordhypning med den mellem Rækkerne værende
Jord, som naturligvis først ved Bearbejdning maa
være bragt i en god, bekvem Tilstand. Ved
Hypningen maa det paases, at Jorden fordeles godt
mellem Skuddene, navnlig hvor der, som ved
Kvæder, ofte findes en Mængde Skud. I Løbet af
Efteraaret vil i Reglen de fleste af Skuddene danne
Rødder, hvorefter de fraskæres og indslaas til
Udskoling om Foraaret. Denne Fraskæring af
Skuddene bør dog ikke foretages før sent paa
Efteraaret hen ad Jul for ikke at svække
Moderplanterne for meget, og efter Afskæringen hyppes der
et tyndt Lag Jord tilbage over Moderplanterne for
at beskytte dem mod Frosten. Næste Foraar maa
Jorden, der er hyppet over Moderplanterne,
reguleres, eventuelt fjernes, og der vil da atter bryde
ny Skud frem fra Moderplanterne, og Behandlingen
bliver da den samme, som beskrevet ovenfor. —
Det er ikke i al Slags Jord at Aflæggerne er lige
villige til at danne Rødder. Svær, leret Jord er
saaledes ikke heldig, hvorimod en mere let, varm
ikke for tør Jord i Reglen vil give det bedste
Resultat., A. af Nelliker se Dianthus.
D. T. P.

Afløvning se Løvfald.

Afstikning. A. af Græskanter, se
Græsplæner. A. af en Linie, se Opmaaling.

Afsugning se Forædling.

Afsvampning (Bejsning) af Frø anvendes til
at beskytte Planter mod Sygdomme, hvis Smitstof
overføres med Udsæden. Sellerifrø, som er
smittet af Bladpletsvamp (Septoria), afsvampes ved
Udblødning af Frøet i 4 Timer i en Blanding af
100 gr Formalin og 40 kg Vand; der røres i
Vædsken, saaledes at alle Frø bliver vædede og de
lette og svange svømmer ovenpaa, hvorefter de
kan blive skummet af. Bønner, der er smittet
af Bønnesyge, behandles med samme Vædske, men
kun i 10-15 Minutter, hvorefter de lægges til
Tørring.
F. K. R.

Afsætning af Haveplaner se under
Opmaaling.

Aftenstjerne se Hesperis.

Agapanthus (Liliaceæ), A. umbellatus
L’Herit, Skærmlilje, Koldhusplante fra Kap med
baandformede Blade og smukke blaa Blomster i
Skærm paa et c. 60 cm højt Skaft. Blomstrer om
Sommeren. Af Varieteter kan nævnes: A. u.
albidus
med hvide Blomster, A. u. fl. pl. med
fyldte blaa Blomster, A. u. minor af lavere
Vækst, A. u. variegatus med hvidbrogede

illustration placeholder
Agapanthus umbellatus paa Friland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free