Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J / 22 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agurk - Agurk-Gummiflod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brug. Nogen Beskæring af Planterne finder ikke
Sted.
N. H.

Paa saadanne Steder i Norge, hvor A. vanskelig
vil kunne give noget Udbytte paa Friland, kan
det anbefales at udgrave en Grøft, 70 cm dyb og
50 cm bred, og at fylde denne med et 50 cm
tykt Lag af varm Hestegødning, som trædes lidt
og dækkes med det mest muldede af den opgravede
Jord. Bedet tildannes saaledes, at det bliver højest
paa Midten.
N—k.

Agurker til Frøavl dyrkes ganske som
ovenfor nævnt. Der er Han- og Hunblomster paa
samme Plante, og Sorterne krydses meget let
indbyrdes ved Insekters Hjælp, men ikke med
Græskar, Melon eller andre Arter af Græskarfamilien.
Kunstig Bestøvning bør foretages ved Dyrkning i
Drivbed og Hus, da Frugterne ellers faar alt for
faa veludviklede Kærner eller maaske kun golde.
Rigelig Fosforsyregødning fremmer ogsaa
Kærneudviklingen. Til Frøavl paa Friland bruges pr. ha
c. 25 Læs Staldgødning, 200 kg 37%
Kaligødning, 300 kg 18% Superfosfat og 100-200 kg
Salpeter eller delvis i dettes Sted Ajle eller
fortyndet Latrin, dels inden Saaningen, dels senere
hen. Naar Frugterne er fuldvoksne, afskæres alle
uægte og udnyttes. Er der ansat mange, kan
Udtynding være heldig. De bedste Frugter udsøges
til Stamfrøavl og mærkes med nedstukne Stokke.
Sorterne er ofte meget urene og variable, da
Renavl hverken er let eller sikker, og kun, naar
Bestøvningen hindres ved at indbinde Hunblomsterne
paa de bedst udviklede Frugtknuder og derefter at
foretage kunstig Bestøvning. Frugterne bør blive
paa Planterne til fuld Modning, midt—sidst i Sept.
Truer Nattefrost, dækkes de helst med Vinduer,
som ogsaa er heldige under for stor Nedbør. Efter
Afskæringen er Eftermodning i Bænk eller
Drivhus ofte heldig for de sildigmodne Sorter.
Frugterne flækkes, Kærnerne udskrabes, sættes til
Gæring med Trevler og Slim i 8-10 Døgn i 10-15
Graders Varme, omrøres dagligt og skylles
derefter rene i flere Hold Vand; golde Kærner flyder
ovenpaa og hældes bort; de gode, tunge spredes paa
Sejl og tørres hurtigt i Sol eller ved ikke for høj
kunstig Varme; drøftes eller blæses stærkt.
Tidlige, haardføre Sorter som Drue og
middellang lykkes temmelig sikkert og kan give meget
Frø (200 kg pr. ha) af gode, ægte Stammer; de
noget sildigere Slange - Sorter, Dansk Asie
o. lign. lykkes i Reglen kun godt i nogenlunde
gode Somre, og er oftest ikke nær saa frørige
(100 kg pr. ha). 100 gr = 4000-5000 Frø,
passende til 150-250 m Række. Bruger paa Friland
6-10 Døgn til Spiring og kræver mindst 10-12° C.
for at kunne spire. Spireevnen kan holde i 6-7
Aar, men kun kraftigt i 3-4 Aar. Omtrentlig
Spireevne af god Vare = 80-85 %.
H. G—m.

Oversigt over Agurkesygdomme:

I.	Kimplanternes Stængel og Rod faar brune, bløde Pletter; de spæde Planter falder om og dør (Sorte Ben) ...Kimskimmel.
II.	Angreb paa ældre Planter.
	a.	Hele Planten svækkes eller dør som Følge af en Sygdom i Stængelen.
			1.	Den jorddækkede Del af Stængelen bliver blød, brun og raadden; hele Planten dør ved Begyndelsen af Frugternes Udvikling. I Hus ... Agurk-Stængelbakteriose.
			2.	En Del af Stængelen dør; i dens Indre udvikles sorte, haarde Hvileknolde Storknoldet Bægersvamp.
	b.	Angreb paa Bladene.
			1.	Kantede, tørre, graabrune Pletter Rudeplet.
			2.	Hvidt, mellignende Pulver, især paa Bladenes Overside ... Meldug.
	c.	Angreb paa Frugterne. Ovale, graalige, til sidst sorte Smaapletter, ofte med gullige, slimede Draaber ... Agurk-Gummiflod.

F. K. R.

Skadedyr paa Agurker.

I.	Saaede Kærner gnaves af smaa blegfarvede ... Tusindben
II.	Angreb paa Blade og Stilke:
	a.	Skudspidserne bliver forkrøblede, Bladene krusede og visne ved Angreb af ... Bladlus
	b.	Bladene gulner og visner, naar de udsuges af:
			1.	smaa gule, sorte og tynde Dyr paa Undersiden af Bladene ... Thrips
			2.	mikroskopiske smaa Dyr, som spinder et tyndt Væv over Bladene ... Spindemider
	c.	Bladene gnaves af ... Snegle og Larver af Natsommerfugle (Jordugler) m. fl.
III.	Frugterne gnaves undertiden af .. Snegle, Jordugler m. fl.

A. T.

Agurkers Anvendelse: A. bruges
nærmest til Syltning. Mellemstore til Lageagurker,
smaa til Pickles og »hele grønne«, udvoksede A.,
som Asier, syltede i Eddike med mer eller mindre
Sukker samt som Krydderier: Løg, Peberrod, Dild,
Esdragon, hel Peber og Sennep. »Asieagurker«
skrælles, flækkes og befries for Kærnemassen.
Skrællen kan undertiden indeholde bitre Stoffer;
disse er stærkest udviklede ved Stilkenden.,
Lageagurker fremstilles billigt og nemt ved i en Tønde
eller Krukke at nedlægge smaa Agurker lagvis
med Laurbær- og Solbærblade, Peberrod, Dild,
Esdragon, forsynet med Pres og overhældt med en
Lage af 1 kg Salt til 5 l Vand tilsat 2 dl
Eddike og 25 gr Vinsyre. Agurkerne er færdige til
Brug efter 1-2 Maaneders Forløb. — Store
Agurker kan farceres, hvorefter de steges eller dampes.
»Salatagurker« kan bruges som Tilsætning til
Smørrebrød og Kødretter, serveret hele (meget
dekorative) eller snittede i tynde Skiver med
Strøsukker eller med Salt, hakket Persille eller Karse.
Til Salat bruges enten Citronsaft eller Eddike,
krydret med Sukker, Salt og maaske lidt Peber.
Olie tilsat Citronsaft er finere.
M. L.

Agurk-Gummiflod (Cladosporium cucumerinum)
optræder særlig i Drivhuse og bevirker, at
Frugterne bliver forvredne og mangelfuldt udviklede;
paa de syge Frugter ses smaa ovale, mørkegrønne,
senere sorte Pletter og et gult, slimet,
gummiagtigt Udflod. Bekæmpes ved Indsamling og
Nedgravning af de syge Agurker, ved Overpudring
med Svovl eller Fordampning af Svovl paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>