- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
23

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agurk-Gummiflod - Agurk-Stængelbakteriose - Ahorn - Ailantus - Aira - Ajle - Ajuga - Akacie, uægte - Akacie, ægte - Akebia - Akeleje - Akklimatisation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Varmerør eller Svovllamper, samt ved efter Brugen af
Husene at foretage en omhyggelig Rengøring og
Desinfektion (Rygning med Svovl, Vaskning med
Kalkvand, Blaastensopløsning el. l.). Temperaturen
i Husene bør holdes saa ensartet som
muligt.
F. K. R.

Agurk-Stængelbakteriose viser sig hos
Agurker i Drivhuse, naar de første Frugter er ansat,
derved at hele Planten dør bort; den
underjordiske Del af Stængelen er død og brunfarvet, og
den raadner hurtigt bort. A.-S. optræder især, hvor
der er lagt et for svært Lag Gødning op om
Stængelen. Bekæmpes ved at skaffe ny Jord og
frisk Gødning, der ikke kan mistænkes for at
indeholde Rester af syge Agurkeplanter; for at
forhindre, at Stængelen kommer i Berøring med
Gødning og Jord, omgives den underjordiske Del af
den med groft Sand. Resterne af de syge Planter
brændes.
F. K. R.

Ahorn se Acer.

Ailantus (Simarubaceæ), Skyrækker. Haardført
Træ A. glandulosa Desf., Kina og Japan.
Højt eller mellemhøjt, rasktvoksende Træ med
oprette Grene. Bladene er 40-50 cm lange, finnede,
hver med indtil c. 20 Smaablade. Blomsterne er
i sig selv meget uanselige, smaa, grønlige, men
paa Grund af, at de er samlede i meget store
Blomsterstande, bliver Træet ejendommelig smukt
i Blomstringstiden, dog blomstrer det sjældnere
her i Landet og kun paa heldig Vokseplads. A. B.

Anvendelse: A. lider af Kulden i de
yngre Aar, men kan desuagtet paa let, varm Jord
blive et stort Træ, som ved sit lange Løv virker
godt i høje Busketter og som fritstaaende.
Kultur: A. formeres ved Frø, der udsaas om
Foraaret, eller ved Rodstykker som nævnt ved
Acanthopanax. De unge Planter forbliver paa Frøbedet
i 2 Somre og dækkes om Vinteren, saaledes at de
staar saa godt som frostfrit. Andet Efteraar
optages de, indslaas dybt og dækkes. Om Foraaret
studses den nøgne Pælerod stærkt, de udplantes i
4 Rækker paa 1,20 m br. Bede, hvorfra de
optages efter 2 Aars Forløb, beskæres i Rødderne og
udplantes i 60 cm Afstand — stedse paa lun Plads
med dyb Muld.
J. B.

Aira elegans se Agrostis pulchella.

Ajle er en Blanding af Urin og Møddingvand
samt Regnvand, Drikke- og Skyllevand fra Stalden
og lignende, der har faaet Adgang til Ajlekummen.
Det er indlysende, at jo mere Regn- eller
Brøndvand, der saaledes gaar i Ajlekummen, desto
tyndere bliver A. I øvrigt bestaar den sædvanlig
mest af Kourin, og Urinens Indhold er atter
særlig afhængig af Fodringen. Jo stærkere der fodres
med Oliekager eller andre kvælstofrige
Fodermidler, desto rigere er Urinen paa Kvælstof. Kourinens
Indhold af Kvælstof kan saaledes svinge fra 0,14
til 1,98 %. A., hvis Sammensætning følgelig
svinger meget betydeligt, indeholder ofte
mindre end 1/2 % Kvælstof, sædvanlig omtrent samme
Mængde af Kali, men kun en Ubetydelighed af
Fosforsyre. Kvælstoffet er Hovedværdistoffet, og da
dette let omdannes til Ammoniak og saaledes let
fordamper, er A.s Værdi ogsaa i høj Grad afhængig
af Opbevaringen. Ajlekummen maa selvfølgelig
være tæt nedadtil, men ogsaa opadtil. Er Kummen
ikke tæt tildækket, kan A. i Løbet af faa
Maaneder tabe Halvdelen, indtil de tre Fjerdedele eller
mere af sit Kvælstof. A. virker stærkt drivende
paa Planterne, giver et stærkt Rodnet og stor
Bladfylde. Den egner sig saaledes særlig godt til
Kaal, Rabarber, Selleri, Græsplæner o. s. v. Da
dens Ammoniak let fordamper, bør den sædvanlig
ikke udføres i stærkt tørrende Vejr og ikke paa
Sne eller paa frossen Jord, men paa fugtig Jord,
hvori den straks kan trænge ned og derved
skærmes mod Fordampning. Af samme Grund er det
heldigt om muligt straks at nedfælde A. Da
Ammoniakken i Jord, hvis Varme er over 5° C.,
omdannes til Salpeter, der let kan udvaskes af
Jorden, bør A. sædvanlig ikke udføres ret lang Tid
før Afgrøden kan optage dens Værdistoffer. Det
tidlige Foraar er sædvanlig den heldigste
Udførselstid. Udføres A. i Sommertiden, bør det ske i
fugtigt Vejr eller henimod Aften, og den bør
spredes mellem Planterækkerne, da det volder
dobbelt Tab at lade den falde paa Bladene, idet disse
derved tager Skade, og A. lider Tab ved
Fordampning. Er A. falden paa Bladene, kan den dog
afskylles med rent Vand. Paa let sandet Jord bør
den om Sommeren anvendes med stor Forsigtighed
— lidt ad Gangen i fugtigt Vejr — for ikke at
»brænde« Afgrøden.
N. A. H.

Ajuga (Labiatæ), Staude, A. reptans L.,
krybende Læbeløs, Europa, c. 15 cm, blaa Blomster
i Maj-Juni, er ikke af videre Betydning, hvorimod
Varieteterne A. r. fol. var., hvidgul-brogede
Blade, og A. r. fol. purpureis, mørkerøde
Blade, dyrkes paa Stenhøje og til Indfatning.
Kultur: Formeres ved de rodslaaende Udløbere
og trives villigt i almindelig Havejord.
G. B.

Akacie, uægte, se Robinia.

Akacie, ægte, se Acacia.

Akebia (Lardizabalaceæ). Haardfør, slyngende,
buskagtig Plante. A. quinata Dcne., Kina og
Japan. Den har ret smukke og ejendommelige,
langstilkede, femfingrede Blade med ovale, stilkede
Smaablade, Blomsterne, som er særkønnede, er af
en ejendommelig Bygning, men uanselige, og
kommer hos os ofte slet ikke frem eller i alt Fald
kun, naar Planten har en god Espalierplads.
A. B.

Kultur: A. formeres ved Frø, der udsaas
under Glas, eller lettest ved Aflægning. Kommen
godt i Vækst i næringsholdig, muldet Jord kan
den give flere m lange, lige tykke Ranker, der
er som skabte til sirlige Guirlander.
J. B.

Akeleje se Aquilegia.

Akklimatisation kaldes en Plantearts Tilpasning
til et andet Klima, end der findes i dens
Hjemstavn, og sædvanligt med lavere Varmegrad. I
nogen højere Grad er dette ikke muligt; tropiske
Planter vil saaledes aldrig vænnes til vort
Vinterklima. Planter, man vil akklimatisere, maa
indføres fra Lande med et noget lignende Klima, som
vi har i alt Fald om Sommeren. De fuldstændig
akklimatiserede Planter vil baade bære Blomster
og Frø, men mange Arter naar ikke saa vidt i
deres Tilpasning, idet nogle ikke blomstrer, andre
’ikke bærer Frø og ofte kun kan overvintres under
Dækning. Da de Egenskaber, et Individ opnaar
ved Tilpasning til Omgivelserne, til en vis Grad
er arvelige, kan A. bevirkes ad kønnet Vej,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free