- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
26

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Allé - Allehelgenskirsebær - Allétræer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilføre Træerne den nødvendige Fugtigbed.
Vanding af Træerne fra oven kan jo nemlig paa
Grund af det faste Vejmateriale og
Overfladevandets Bortledning alene ske gennem selve
Plantehullet, men denne Vandingsmaade vil kun være
virksom i de første Aar efter Plantningen, indtil
Træet naar udenfor Plantehullet med sine
Rødder. Et i Udlandet anvendt Vandingssystem (se
Fig.) er følgende: 1,20 m fra Træet anbringes i
Kvadrat eller Rundkreds et Dræneringslag af
Slagger, Skærver e. l. i mindst 30 cm Tykkelse,
15 cm under Jorden i Forbindelse med
Makadamiseringens Bundsten eller Sandunderlag. Til
Dræneringslagets føres Vandet gennem
almindelige Vandrør, der udmunder saaledes, som
Tegningen viser. Paa denne Maade spredes Vandet
let gennem de vandførende Lag over en stor Flade.
Da Rørene ligger omgivne af Skærver, vil Rødderne
være mindre tilbøjelige til at søge ind i dem. Et
andet Vandingssystem, der har vist sig meget
hensigtsmæssig, og som er meget billigere, bestaar i at
anbringe et lignende Dræningslag som ovenfor
beskrevet omkring hvert Træ og at nedsætte et til
dette Øjemed særligt konstrueret Vandingsrør af
Jærn i dette Lag. Vandingsrøret er forsynet med
Dæksel, der sættes i Højde med Jordoverfladen.
Vandingen sker ved at aabne Dækslet og hælde
Vand i Røret. Vandet fordeler sig da igennem
Dræningslaget ud til Rødderne. Hvor
Allétræerne, navnlig paa Gader og Veje, er forsynet med
Træriste over Rødderne, og hvor der er draget
Omsorg for, at der er et lille frit Rum imellem
Jordoverfladen og Risten, kan Vandingen foregaa
ved, at Vandet heldes ned igennem Risten. Hvert
Træ bør da have Vand 2 à 3 Gange,
efterhaanden som Vandet fra den foregaaende Vanding
er trængt i Jorden. Beskæringen foretages i de
tørste Aar efter Plantningen for at tilvejebringe
en sluttet, regelmæssig Vækst med kraftige
Hovedgrene. Princippet i Beskæringen maa være
at bevare Træets naturlige Kroneform. Senere
indskrænker Beskæringen sig til Udtynding og
Tilbagesnit for at skaffe tilstrækkeligt Lys og
Luft; dette maa dog ikke ske ved at berøve
Hovedgrenene alle deres Sideskud eller, som man
hyppigt ser, ved at tildanne Allétræerne paa
samme Maade som Frugttræer. Sideskud og Grene
paa Hovedgrenene bibeholdes for at beskytte
Grenene mod for stor direkte Paavirkning af Sol og
Blæst.
V. F. H.

Allehelgenskirsebær se Prunus acida
semperflorens
.

Allétræer kræver i Planteskolen en særlig
omhyggelig Behandling, fordi de sælges og plantes
i Størrelser, der er ud over, hvad der ellers i
Almindelighed maa anses for heldigt til Plantning,
og fordi der af A. ikke blot fordres ensartet og
smuk Kvalitet, men tillige ofte stilles store Krav
til Modstandsevne og Livskraft, særlig naar de
plantes i Gader eller paa aaben Mark i en
Landevejs næringsfattige, grusede Jord. Skal A.
tiltrækkes af Frøplanter, bør kun de frodigste og
sundeste Eksemplarer finde Anvendelse. Selv
under lige Forhold, i samme Jord og ved ens
Ernæring vil altid en Del Planter paa Frøbedet vise
Evne til frodigere Udvikling i Rod og i Top end
de øvrige; disse vil netop afgive det rette
Materiale til A. De frasorteres og omskoles efter en
Indstudsning af Rødderne i Jord, der er
næringsrig og vel gødet, og gives saa rigelig Afstand, at
de i et Par Aar kan vokse frit i fuld Sol og
bekvemt renholdes med Hestehakke eller andre
rationelle Redskaber. Efter et Par Aars Forløb
opgraves de ved Løvfaldstid; Rødderne beskæres,
og de udplantes nu paa det Sted, hvor de skal
staa til de er færdige at anvende som A. Jorden
maa være i god Kultur og grundigt bearbejdet i
c. 40-50 cm Dybde, f. Eks. ved Reolpløjning.
En dyb, løs Muldjord, eller anden Jord, der
særligt fremmer en fyldig og god Udvikling af Roden,
er bedst til A. Voksestedet maa være solaabent
og ikke for indelukket. Afstanden mellem
Træerne bør være forholdsvis stor, men afhænger
naturligvis af Plantens Art og af, hvor store Træer,
det er Hensigten at tiltrække. Mindre end 1 m
bør Afstanden mellem Rækkerne aldrig være, ofte
mere; og mellem Træerne i Rækken, maa der
mindst være 40-60 cm Afstand. Har de unge
Planter stærke Sidegrene, bortskæres de
kraftigste af dem med et glat Snit, tæt til Stammen.
Første Sommer efter Plantningen lades i øvrigt
Træerne urørte af Kniven; men de passes med
Renholdelse af Jorden. Hvorledes de unge Træer
derefter, naar de efter 1-2 Aars Forløb er i god
Vækst, skal behandles, afhænger især af deres
Art. Træer som Ask, Hestekastanje, Ahorn, El,
Seljerøn og Birk faar de smukkeste Stammer,
naar Topskuddets Endeknop stedse lades urørt af
Beskærekniven. Lind kan behandles paa samme
Maade; men ofte er det formaalstjenligere at
foretage en Nedskæring for længere nede at
fremtvinge et meget kraftigt Skud, der er egnet til at
danne Stamme. Denne Nedskæring til c. 20-30
cm over Jordoverfladen maa foretages i god Tid
inden Løvspringet, enten om Efteraaret eller
tidligt paa Foraaret. Ved Elm (Ulmus montana) er
Nedskæring absolut tilraadelig, da dette Træ
ellers vanskeligt danner slanke Stammer som ung.
Som ældre derimod har Elm betydelig Evne til at
vokse sig lige. Efter Nedskæringen vil de lavere
siddende Knopper udvikle Skud, og af disse
udvælges et kraftigt, ikke for højt siddende. Det
opbindes til Stabben af den nedskaarne Stamme
og kan, naar Planterne er kraftige og i god
Kultur, i Løbet af Sommeren opnaa en Længde paa
1-2 m. Dersom det gøres fornødent, opbindes
Skuddene til Stokke. Med Hensyn til de unge
A.s videre Pleje i Planteskolen anvendes noget
afvigende Metoder. Som almindelig Regel bør i
vore Dage, da A. sædvanlig holdes i frie,
utvungne Former, gælde, at Træerne skal formes saa
frit og naturligt som muligt, med mindst mulig
Anvendelse af Beskærekniven; denne bør væsentlig
kun benyttes ved Træets Opstamning. Den især
tidligere gængse Metode at indstudse Stammens
Sideskud og Kviste (»Spore-Beskæring«), for først,
naar Træet havde opnaaet omtrent salgsfærdig
Størrelse, helt at bortskære dem, er ikke
anbefalelig, da Stammen let bliver knudret og
dækket med Ar i den Alder, da Træet skal afgives
fra Planteskolen. Bedre er det at opstamme
Træerne efterhaanden gennem flere Aar, ved Eftersyn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free