- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
27

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Allétræer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en til to Gange om Aaret. Man borttager da hver
Gang kun nogle faa af de Sidekviste, der har
vokset sig stærkest og tykkest, medens alle de svage
beholdes. Paa denne Maade opnaar Stammen lige
saa stor Førhed, men bliver mere glat og fri for
misprydende Ar. Naar Træet er omtrent
salgsfærdigt, bortskæres endelig de sidste tynde, svage
Smaakviste fra Stammen. Med særlig Varsomhed
bør man gaa frem ved Opstamning af alm. Røn
og til Dels ogsaa med Seljerøn, der ikke ynder
pludseligt at blive berøvet en større Part af deres
Grenmasse. Med Hensyn til Kronens Tildannelse,
da bør Træernes Topskud have Lov at vokse frit
og ubeskaaret; man vil da opnaa en naturlig og
frit udviklet pyramideformet Krone, der fuldt ud
stemmer med Træets naturlige Vækst; og en
eventuel senere Opstamning af A. bliver mulig til
hvilken som helst Højde, om den maatte blive
ønskelig. Heller ikke Kronens Sidegrene vil der
som Regel være Grund til at røre med Kniven;
staar Træerne i Planteskolen frit, med rigelig
Vokseplads og i fuldt Sollys, vil Kronen forme sig
smukt af sig selv. Der er kun Grund til at gribe
operativt ind ved Beskæring, hvor Kronen af en
eller anden Grund er bleven usymmetrisk eller
paa anden Maade uharmonisk. Pyramideelm og
Pyramidepopler bør dog hvert Aar ved Vintertid
bskæres i Planteskolen, for at deres Form kan
blive god og tæt, med fyldig Grenbesætning lige
til Jorden. Senere opbindes, om fornødent, til
Stok. I Stedet for alm. Elm anvendes i øvrigt
ofte et Par andre Elme, der lettere danner slanke,
frodige A. — I de senere Aar har især Ulmus
montana vegeta fundet Anvendelse til dette Brug.
Væksten er slank og særdeles kraftig, Løvet stort
og Kronens Form god. Den formeres i Reglen ved
Podning paa Ulmus montana. En anden hyppig
anvendt Elm til A. er Ulmus montana Pitteursii;
den har glattere Bark og danner smukkere, mere
lige Stammer end alm. Elm. Den lader sig ikke
saa villigt pode som U. m. vegeta og formeres
bedst ved Aflægning, som det især i Holland og
Nordtyskland finder Sted i stor Udstrækning. Naar
de nævnte 2 Varieteter har fundet saa stor
Udbredelse i de senere Aar, er det dog ikke
ubetinget med Rette. Den væsentligste Grund hertil
er den, at de som ganske unge Træer, med deres
lige Stammer og slankere Vækst, er kønnere end
alm. Ulmus montana, som det er ret vanskeligt i
Planteskolen at tiltrække med helt fejlfri
Stamme. Som ældre Træer faar de langt fra saa smuk
Vækst og gratiøs Forgrening af Kronen. De er
endvidere mindre nøjsomme i deres Fordringer til
Jorden og er kun egnede for god Jord. Paa
mager Jord faar de i tørre Somre en gullig Farve.
Kun hvor Træernes Kroner stedse skal holdes
klippede, som det paa sine Steder, især i Bygader, er
ved at komme i Brug, er de at foretrække. En
tredie Varietet, Ulmus montana spectabilis, der
for nylig er fremkommen i en Planteskole i
Kolding, udmærker sig ved en overordentlig frodig
og slank Vækst, saa 1aarige Podninger endog har
maalt 3 m Højde; men den har desværre en stærk
Tilbøjelighed til at knække af i Podningsstedet,
saa den næppe er anvendelig. Ulmus campestris
ses sjældent anvendt; den fordrer bedre Jord, end
U. montana, men er et smukt Træ, der beholder
Løvet længe om Efteraaret. Den opretvoksende
Elm, Ulmus montana fastigiata giver ogsaa gode
(søjle- eller pyramideformede) A. Den udmærker
sig ved overordentlig smukke Blade, der paa en
meget gratiøs Maade svøber sig rundt om
Sommerskuddene. Den maa beskæres hver Vinter for
at faa fast og smuk Pyramideform. Uden
Beskæring bliver den ranglet og ledeløs, og de
enaarige Skud opnaar ikke deres rette Skønhed.
Den anvendes især til Kirkegaardsalléer, og den
formeres ved Podning. Podning af Elm lykkes
bedst paa ikke for unge Grundstammer.
Frøplanter af storbladet Lind (Tilia platyphyllos) giver
særdeles gode A.; men de enkelte Planteindivider
varierer saa stærkt med Hensyn til Løvspringets
Tidlighed og Aarsskuddenes Farve, at
Alléplantninger af dem faar et noget uensartet Udseende,
hvilket især til Gadeplantning er mindre heldigt.
Herpaa raades Bod ved at okulere de udplantede
Frøplanter af alm. Lind med Øjne fra et udsøgt
Modertræ af samme Art, eller af den smukke,
blankløvede Krimlind (Tilia euchlora). Den
saakaldte hollandske Lind (Tilia intermedia) giver
ogsaa særdeles smukke Allétræer; men den
lykkes i Reglen mindre godt ved Okulation,
hvorfor den, ligesom den hollandske Elm, helst maa
aflægges. Den faar ikke saa let som Tilia
platyphyllos graa, lavbevokset Bark paa mager Jord,
og synes i det hele at være mere nøjsom. Om
det er med Rette, at denne Lind, der tydeligt
nok er en Mellemform mellem T. platyphyllos og
T. parvifolia, af Botanikerne regnes for en
selvstændig Art eller en konstant Mellemform,
turde være omtvistelig for den, der Aar efter
Aar har Lejlighed til at iagttage et større Antal
Frøplanter af de nævnte to Arter. Den
forekommer saavel her hjemme som i Udlandet i
ublandet Bestand i meget stort Antal i Alléer, og det
er højst forstaaeligt, at den er bleven opfattet som
en særskilt Art, skønt den kun (og vistnok
overalt) formeres vegetativt. I Udsæd af T.
platyphyllos forekommer den jævnligt, men altid med
et langt overvejende Antal Mellemformer.
Smaabladet Lind (Tilia parvifolia) plantes sjældent som
A.; maaske med Urette. Den er mere nøjsom end
storbladet Lind, Barken holder sig længere blank
og glat, og den blomstrer i yngre Alder.
Blomsterne er mere fremtrædende, og en blomstrende
Allé af T. parvifolia, omsummet af utallige Bier
og stærkt duftende, er saare tiltrækkende. Kronen
er mindre regelret, Løvet mindre. Til
Gadeplantning, og særligt til klippede Alléer, er andre Lind
at foretrække. De mange smukke Varieteter af
almindelig Ahorn (Acer Pseudo-Platanus) og
tandbladet Ahorn (Acer platanoides) er for største
Delen ypperlige til A. Den sidstnævnte er den
smukkeste. Den blomstrer smukt inden Løvet er
udfoldet, har fine Løvspringsfarver og en meget
smuk Høstkolorit. Variteterne formeres ved
Okulation. Det samme er Tilfældet med den
fyldtblomstrende Varietet af Hestekastanjen, der sine
Steder, især i Tyskland, foretrækkes for
Stamformen til Alléplantning, fordi den ikke sætter
Frø. Hestekastanjen er et af de smukkeste
Allétræer, den staar næsten altid smukt til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free