- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
30

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aloë - Alonsoa - Aloysia - Alpepartier - Alpeplanter - Alperose - Alpeviol - Alsine - Alsophila - Alstroemeria - Altan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i kolde og fugtige Perioder. Om Vinteren
anbringes de paa en lys Plads i Koldhuset og
vandes meget sparsomt.
G. B.

Alonsoa (Scrophulariaceæ), enaarig
Sommervækst. A. linearis Ruiz & Pav., Peru. 30-45
cm; pyramidal Vækst; skarlagenrød Blomst. A.
linifolia
Roezl., Ny-Holland, 30-45 cm;
skarlagenrød, meget rigtblomstrende. A.
Warscewiczii
Rgl., Peru. 50-80 cm; lys cinnoberrød.
Alle tre Arter er meget anvendelige til
Blomsterbede og Rabatter saavel i store som smaa Haver
og fortjener en mere almindelig Dyrkning, end
nu er Tilfældet. Baade Vækst, Løv og Blomster
er smukke, og Blomstringstiden lang, fra
Juli-Oktbr. Kultur: Saas i Marts-April i
halvvarm Bænk eller Potte, prikles og udplantes i
Maj med c. 30 cm Afstand. Ved at knibe Enden
af Hovedstænglerne, naar Planten er c. 15 cm
høj, faar man smukke, buskede Planter. Ynder
let Jord og solrigt Voksested. Er ogsaa
anvendelige til Pottekultur med Overvintring i
Koldhus eller Stue; den enaarige Kultur turde dog
være mest lønnende. Frøets Spirekraft 2-3 Aar;
Spiring i Løbet af 14 Dage.
L. F.

Aloysia citriodora se Lippia
citriodora
.

Alpepartier se Stenhøj.

Alpeplanter se Udvalg af
Stenhøjsplanter
.

Alperose se Rhododendron.

Alpeviol se Cyclamen.

Alsine (Caryophyllaceæ), fleraarige, lave
Planter, oftest med hvide Blomster, egner sig til
Stenhøj. A. austriaca Whlbg., Mellemeuropa.
August. A. Rosanii Guss., Italien, danner
overordentlig tætte Tuer og Tæpper af en frisk grøn
Farve; Blomsterne, der er blegrosa, viser sig
sjældent. A. stricta Whlbg., Nordeuropa. Juli.
A. verna Whlbg., Europa. Juni. Kultur:
Formeres ved Frø eller Deling, plantes paa
Stenhøj.
A. L.

Alsophila (Cyatheaceæ), Koldhusbregne. De mest
bekendte Arter er A. excelsa Br. og navnlig
A. australis Br., begge fra Australien. Denne
sidste er en pragtfuld, træagtig Bregne, der kan
opnaa en Stammehøjde af indtil 8-10 m med
Blade af indtil 3-4 m. Disse er graciøst buede,
blaagrønne paa Undersiden, dobbeltfinnede og
beklædte med lange, brune Avner paa Stængel og
Ribbe. Som ganske ung Plante kræver den
noget mere Varme, men lader sig som ældre let
akklimatisere i tempereret Hus eller endog i
Koldhus og egner sig da i særlig Grad til fri
Udplantning som Centralplante i en større
Bregnegruppe eller som fritstaaende Ornamentbregne.
Fortjener en fremragende Plads, hvor man har
et større Dekorationshus. Kultur se
Bregnekultur.
M. H.

Alstroemeria (Amaryllidaceæ), urteagtige,
fleraarige, sommerblomstremde Planter med
knoldformede Rødder, tynde, lancetformede eller ovale
Blade og skærmstillede, tragtformede Blomster i
røde, gule og hvide Farver. A. hæmantha
R. et P. (A. pulchella Sims.), Chili, 40-60 cm, har
smukke gule og røde Blomster. Flere Varieteter
i mange Farver. A. pulchella L. (A. psittacina
Lehm.), Brasilien, c. 50 cm, har røde og grønne
Blomster, stribet og plettet med purpurrødt. Flere
Var. dyrkes. Begge dyrkes bedst i Koldhus, skønt
den første er temmelig haardfør paa gunstigt
beliggende Steder. Kultur: A. formeres ved Frø
og Deling. Frøet saas om Foraaret, og de unge
Planter kan enten dyrkes i Potte eller den første
Sommer udplantes frit i en kold Bænk, hvorfra
de henad Efteraaret atter indplantes. Deling
foretages om Foraaret samtidig med Omplantningen.
Dyrkes i temmelig store, vel drænede Potter i lige
Dele Græstørvjord, Bladjord, Lyngjord og Sand.
Der sprøjtes hyppigt for at holde Planterne fri
for rødt Spind. Efter Blomstringen ophører man
gradvis med Vandingen og hengemmer Pl. under
Stilladset i Koldhuset, uden dog at holde dem
saa tørre, at Rødderne skrumper ind. — A.
aurantiaca
D. Don., Chili, 60 cm-1 m,
orangegule Blomster i Juli, og A. versicolor R. et
P., Chili, 30 cm, purpurplettede gule Blomster i
Juli, dyrkes begge paa Friland paa en varm, solrig
Plads i let Jord, deles om Efteraaret, plantes c. 15
cm dybt og dækkes godt om Vinteren.
G. B.

Altan. Ved Beplantning af Altaner eller
lignende Fremspring maa man først og fremmest
sørge for, at denne Udsmykning sker saaledes, at
den underordnes Husets Arkitektur og ikke
griber forstyrrende ind deri. Den fejlagtige
Anskuelse, at Blomster i sig selv er en Pryd, hvordan
de end anbringes, giver sig særlig ofte Udslag
ved Altanbeplantning, hvor mangen rolig
Husfaçade er bleven forstyrret ved paa den Maade
at blive »oplivet« af Blomster. Det maa
overhovedet anses for Regel, at A. ikke anvendes ved
Bygninger, der har nogen arkitektonisk
Værdighed. Pladsen paa en Altan er dertil i Reglen en
unaturlig og daarlig Vokseplads at give Blomster,
og det mest tiltalende ved Nutidens udbredte A.
er da ogsaa den Lejlighed, det giver
Bymennesker til at tilfredsstille deres Trang til
Plantedyrkning. Paa Steder, hvor denne Trang kan faa
et mere naturligt Afløb, d. v. s. hvor der er
Lejlighed til at dyrke Blomsterne hvor de hører til,
nemlig nede paa Jorden, er derfor al A.
forkastelig.

Det er ikke tilstrækkeligt, at Planterne og
deres Beholdere er solidt anbragte, men det maa
kunne ses, at de har et naturligt og godt Fæste,
ellers bliver Indtrykket ikke tilfredsstillende. Jo
større og mere fremtrædende Udsmykningen er, i
jo højere Grad er det nødvendigt at overholde
denne Regel. Det er saaledes meget uheldigt,
naar svære Blomsterkasser anbringes ovenpaa et
spinkelt Jærnrækværk, deres Plads vil snarere
være ved Foden af dette; de vilde derimod
udmærket kunne anbringes ovenpaa en
Stenbalustrade. Et tilfredsstillende Resultat af en
Altanbeplantning er i høj Grad afhængigt af
Forholdene. Planterne bør have Sol, i det mindste en
Del af Dagen, samt nogen Beskyttelse mod Blæst;
en østvendt Plads vil være at foretrække, idet
Vinden om Sommeren er overvejende vestlig, og
idet Formiddagssolen virker gavnligere end den
udtørrende Eftermiddagssol. Ved Anbringelsen af
Kasserne eller Potterne maa man foruden at sørge
for hele Arrangementets Soliditet tillige paase, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free