- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
32

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altan - Alternanthera - Althæa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

megen Tørke og er taknemmelig, Tropæolum majus
og Lobbianum i Varieteter med lange Ranker,
kan saas i Kasserne: Tropæolum peregrinum,
Verbena, Vinca major, meget haardfør. Under gode
Forhold kan yderligere anvendes: Asparagus
Sprengeri, Calystegia variegata, Campanula
isophylla og isoph. Mayi, Fuchsia i hængende
Varieteter, Lathyrus odoratus, Mikania scandens og
Mina lobata.
G. N. B.

Alternanthera (Amarantaceæ), lav Bladplante,
tidligere meget benyttet til Udplantning. A.
amabilis
hort., Brasilien, Bladene røde og grønne,
kraftig Vækst. A. amoena hort., Brasilien,
smuk, stærk rød Farve, svag Vækst. Varieteten
A. a. Juwel er af Artens Farve, men langt
kraftigere og mere villigt voksende end de
øvrige A. A. paronychioides hort.,
Brasilien, Bladene smaa, brogede i grønt, rødt og
gult. A. p. aurea, gul og grønbroget. A.
ficoidea
Grisb. var. versicolor, Vestindien,
lidt højere af Vækst, Bladene smukt brogede,
forskellige Nuancer af rødt og grønt. A. benyttes
ved Udplantning som Kantplante og i særlig Grad
ved Plantning af de saakaldte Tæppebede.
Kultur: A. formeres ved Stiklinger i Marts-April
Maaned, enten i varm Bænk eller i
Formeringshus. Stiklingerne danner hurtigt Rødder og sættes
da enten i smaa Potter eller frit udplantede paa
Undervarme, hvor de i den første Tid holdes
skyggede med rigelig Varme og Fugtighed.
Senere mindskes Skyggen lidt efter lidt, saa
Planterne til sidst staar fuldt udsatte for Solen,
hvilket er nødvendigt, for at Bladene kan faa den rette
Farvepragt. For at spare Plads kan man sætte
Stiklingerne i Kasser, enten straks eller naar de
er rodfæstede, og foretage Udplantningen herfra.
Dyrkede i Potte bruges Kompostjord blandet med
noget Sand eller Grus. Til Overvintring stikkes
eller deles et Hold A. midt om Sommeren; de
holdes i Potte, men frit udsatte for Luft og Lys til
Efteraarets Komme. De overvintres i et
Varmhus paa saa lys en Plads som muligt og holdes
her i jævn Vækst, til Formeringen begynder.
Overvintringen vanskeliggøres ved A.s
Ømtaalighed overfor stor eller vekslende Fugtighedsgrad
i Jorden.
G. N. B.

Althæa (Malvaceæ). A. rosea Cav., Stokrose,
Orienten, toaarig Frilandsplante med enkelte
Blomster i forskellige rene og glimrende Farver.
A. r. flore pleno har mere eller
mindre tætfyldte Blomster. — Stokrosen, baade
den enkelte og den fyldte, er ved sin indtil 3 m
høje, slanke Stængel og sine smukke Blomster i
de forskelligste Farver (blaat undtagen), en af
vore mest maleriske Prydplanter og virker meget
dekorativt, hvad enten den plantes sammen i
Grupper, paa Rabatter, i Udkanten af Busketter,
langs Mure eller andetsteds, er kort sagt en Plante,
der ikke bør savnes i nogen Have. Afskaarne
Blomsterstængler er ogsaa meget anvendelige til
Vasedekoration, og afskæres de, naar de nedre
Blomster har begyndt at udvikle sig, vil de i
Vand kunne udfolde deres Blomster i hele
Stængelens Længde. De fyldte Stokroser inddeles i 3
Klasser, nemlig 1) almindelig fyldte,
hvis Blomster vel er godt fyldte, men hvor de
ydre Blomsterblade er større og længere end de
indre; 2) skotske med stærkt fyldte Blomster
og en Blomsterstængel, der løber op i en lang
Spids; 3) Chaterske med tætfyldte,
halvkugleformede Blomster, der sidder tæt sammen
paa den foroven afstumpede Stængel, er af lavere
Vækst end de foregaaende og anses for at være
den mest fuldkomne af alle. I alle tre Klasser
er alle Farver, undtagen blaat, repræsenterede.
Kultur: Saas i Slutningen af Maj i kold Bænk,
Potte eller paa Friland; hvis man saar under Glas,
maa man passe at lufte rigeligt, saa snart
Spiringen begynder, og hurtigst muligt afhærde
Planterne. Naar de har 3-4 Blade foruden
Frøbladene, plantes de enkeltvis i 8 cm Potter,
holdes passende fugtige og skyggede, indtil de har
rodfæstet sig, og nedgraves da i ej; Bed paa
Friland. Planterne overvintres frostfrit i Bænk og
udplantes tidlig om Foraaret med 80 cm-1 m
Afstand. Dette er den bedste og sikreste
Fremgangsmaade, men man kan ogsaa, i Stedet for at
plante Frøplanterne i Potte, prikle dem paa
Friland med 15-20 cm Afstand, holde dem lidt
skyggede, indtil de kommer i Vækst, og de forbliver
da staaende her, til Udplantning kan finde Sted.
Denne foretages med saa god Jordklump som
muligt, i September eller tidligt næste Foraar, og
der gives efter Plantningen en rigelig
Grundvanding. Sker Udplantningen om Efteraaret, bør
Planterne have et let Dække om Vinteren, ligesom man
bør overvintre nogle Planter i Potte til mulig
nødvendig Efterplantning. A. er nogenlunde
konstant ved Frø, men vil man sikkert bevare en
bestemt Sort, maa Deling af 2aarige Planter eller
Stikning anvendes. Til Stiklinger benyttes de
Sidegrene, der fremkommer fra den nedre
Stængeldel; Stikningen foretages i første Halvdel af
August, naar Træet har opnaaet en passende
Modenhed; blødt Træ duer ikke. Det er
tilstrækkeligt, at hver Stikling har een Bladknop, og de
skæres c. 6 cm lange, saaledes at Bladknoppen
kommer til at sidde omtrent foroven paa Stiklingen;
Bladpladen afskæres, hvorimod Bladstilken
beholdes. Derefter stikkes de hver i sin lille Potte med
sandblandet Jord og saaledes, at Bladknoppen
kommer lige i Jordens Overflade; de anbringes i en
afbrugt Bænk og behandles som Stiklinger i
Almindelighed. Ligesom Stokrosen meget godt kan
dyrkes som fleraarig, saaledes vil den ogsaa kunne
blomstre det første Aar, naar den saas tidlig i
halvvarm Bænk, prikles og udplantes i første
Halvdel af Maj. Ved den toaarige Kultur bliver
Blomsterne imidlertid smukkest, og denne bør
ubetinget foretrækkes. A. ynder kraftig Jord og
rigelig Vanding i tørt Vejr. Desværre besværliggøres
Dyrkningen ikke lidt ved Angreb af
Stokroselarven og især ved en Rustsvamp (se Stokroserust),
som hyppig optræder saa voldsomt, at Væksten
fuldstændig ødelægges. Til Frøavl vælges de bedst
formede og smukkest farvede Blomster. Frøets
Spirekraft 3-4 Aar; Spiring i Løbet af 10-14 Dage.
A. chinensis Wall., Kina, en- eller toaarig
Frilandsplante. Højde 1-1 1/2 m; graahvid Blomst.
A. ch. fl. rubro, purpurrød med mørkere Aarer.
A. hybrida semperflorens. Har enkelte
Blomster i flere, dog mest lyse, Farver.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free