- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
33

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Althæa - Alun - Alyssum - Amarantus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomstrer første Aar og dyrkes altsaa som enaarig
Sommervækst med Udsæd i kold Bænk eller Potte
i Marts-April og udplantes i Maj paa Friland.
A. h. s. flore pleno har fyldte eller
halvfyldte Blomster. A. h. s. fimbriata fl. pl.
har fyldte, frynsede Blomster. L. F.

I Norge plejer unge Stokroseplanter at holde
sig godt paa Friland, men de kræver let Jord
og et Dække af Granris (Granbar) eller Lyng.
N—k.

I det nordlige Sverrig kan Stokroser ikke
overvintres paa Friland. De unge Frøplanter
udskoles paa Friland, optages om Efteraaret, de
største Blade afskæres, og derefter indslaas de i en
kold Bænk, som ved indtrædende Frost dækkes
med Lemme og Maatter. For at faa Stokroserne
tidlig i Blomst kan man i Marts sætte
Planterne i Potter, som anbringes i en halvvarm
Bænk, indtil de sidst i Maj udplantes paa
Friland.
E. L.

Althæa til Frøavl udsaas i Maj-Juni,
prikles og udplantes i Begyndelsen af September
paa beskyttet lunt Sted. Alle falske og
smaablomstrende Planter frasorteres. Frøet modnes i
September-Oktober og afplukkes i flere Gange.
H. G.

Alun. 1 kg pulveriseret Alun, opløst i 100 l
Vand, regnes for et godt Middel mod Snegle og
mindre Sommerfuglelarver.
A. T.

Alyssum (Cruciferæ), Krognaal, enaarige,
fleraarige urteagtige eller svagt træagtige
Frilandsplanter, anvendelige paa Stenhøj. Bladene er hos
de fleste Arter smaa, mer eller mindre graalige
af Stjærnehaar eller Filtbeklædning; Blomsterne
er gule eller hvide. A. alpestre L., Europa,
8-10 cm, gul. A. montanum L.,
Europa, Orienten, 8-10 cm. Blomsterne gule,
vellugtende, i korte ugrenede Klaser. A. saxatile
L., Sydøsteuropa, 25-30 cm. Bladene er ret store,
Blomsterne gule i grenede Klasser. A. s.
citrinum
har lysegule Blomster. A. s. fol. var.
Varietet med brogede Blade. A. s. fl. pl. med
smukke fyldte Blomster. Kultur: Formeres
ved Frøudsæd eller ved Stikning; plantes paa
Stenhøj paa tørre, solaabne Steder i let Jord; A.
saxatile og dens Varieteter anbringes bedst i
Stengærder, Klippevægge eller kunstige Ruiner.
A. L.

Alyssum saxatile med Varieteter
anvendes til Foraarsudplantning, da den blomstrer
omkring Begyndelsen af Juni. Varieteten A. s. fl.
pl. er særlig at anbefale, fordi de fyldte
Blomster holder sig længere, og fordi deres hele
Udseende er mere yppigt end Artens. Arten kan
formeres ved Frø, der saas paa Bænk omkring
første Halvdel af Juli, men Formeringen af A. til
Udplantning bør altid foretages ved Stikning
eller Deling. Begge Dele foretages, naar Bedet
ryddes efter Afblomstringen. Stiklingerne stikkes i
et fasttrykket Bed, der holdes fugtigt de første
Dage. Naar Rødderne er dannede, henplantes
Planterne paa Overvintringsbedet for om Foraaret saa
tidligt som muligt at plantes i Blomstergruppen.
Formering ved Deling giver knap saa ensartet
Udplantningsmateriale. Planterne kan ogsaa
plantes paa Blivestedet om Efteraaret, men i dette
Tilfælde maa man holde nogle Planter i Reserve,
da det jævnlig sker, at nogle gaar ud om
Vinteren. Den derved nødvendige Efterplantning
virker uheldigt paa Gruppens Udseende. A. s.
taaler ikke fugtig Jordbund og blomstrer kun godt
paa sollyse Steder. Den brogetbladede Varietet
er ikke altid vinterhaard.
G. N. B.

Alyssum maritimum Lam., Eur.,
enaarig, 15-25 cm høj med smalle lysegrønne Blade
og smaa, hvide, honningduftende Blomster først
i Halvskærm, senere i Klase. Blomstrer hele
Sommeren og formerer sig ofte ved Selvsaaning.
Flere Varieteter. A. m. Benthamii (A.
Benthamii) er en smuk, lav, tæppedannende Varietet,
der anvendes til Indfatninger og Bunddække i
Grupper under højere Planter. Saas hvert Aar om
Foraaret i en afbrugt Bænk, prikles og udplantes
derfra paa Voksestedet, hvor den blomstrer
uafbrudt, særlig naar de afblomstrede
Blomsterstande afskæres.
G. B.

illustration placeholder
Alyssum m. Benthamii compactum.


Amarantus (Amarantaceæ), enaarig Sommervækst.
Nogle Arter og
Varieteter har
lange, pyntelige,
dels hængende,
dels
opretstaaende Blomsterklaser
og egner sig
særdeles godt til
Blomsterbede,
Rabatter, mellem
Bladplanter etc.;
andre derimod
udmærker sig ved
livligt farvede
Blade, men disse er
næsten alle noget
ømtaalige og maa
derfor dyrkes som
Potteplanter under Glas, naar de skal udvikle sig
i deres fulde Skønhed. A. caudatus L.,
Rævehale, Ostindien. 80 cm-1 m; lange, hængende,
arnarantrøde Blomsterklaser i Juli-Septbr., A.
hypochondriacus
L., Nordamerika. 80-120 cm;
lang, opretstaaende, afstumpet, purpurrød

illustration placeholder
Amarantus caudatus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free