- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
40

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anthemis - Anthericus - Anthomyia - Anthonomus - Anthoxanthum - Anthriscus - Anthurium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvid med gul Skive; Juli-Septbr. Kultur::
Saas i Marts-Juni i kold Bænk eller paa Friland;
udplantes, naar Planterne er passende store, med
20-25 cm Afstand. A. n. flore pleno med
fyldte, hvide Blomster. Formeres ved Deling om
Foraaret; Planterne afskæres om Efteraaret. Begge
er anvendelige til Indfatning i Køkkenhaven. A.
tinctorie
L., Europa, Orienten, Staude, 40-80
cm; bleggul eller gul Blomst i Juni-Aug. Saas i
Marts-Juni i kold Bænk eller paa Friland;
udplantes med 50 cm Afstand. Frøets Spirekrafrt 3 Aar;
Spiring i Løbet af 14 Dage. A. t. Kelwayi. En-
eller fleraarig, 50-60 cm. Smukke, guldgule
Blomster i Juli-Septbr. A. t. K. alba har kremhvide
Blomster.
L. F.

illustration placeholder
Anthurium Veitchii fra Gisselfeld.


Anthericus (Liliaceæ). Edderkopurt. Stauder. A.
Liliago
L., Europa, Danmark, Bladene
linjeformede, noget rendede, Blomsterne hvide i Klase,
30-40 cm. Juni-Juli. A. Liliastrum L.
(Paradisia og Czackia), Sydeuropa. Planten af kraftigere
Vækst, Blomsterne større, renhvide. 40 cm. Juni.
A. ramosus L., Europa, Danmark. Blomsterne
i grenet Klase (Top), 40 cm. Juli. Anvendelige
paa store Stenhøje, som Rabatplanter og til
Afskæring. Kultur: A. formeres ved Deling eller
ved Frøudsæd. De vokser villigt og er aldeles
haardføre.
A. L.

Anthomyia se Rodfluer.

Anthonomus se Hindbær- og
Æblesnudebillen.

Anthoxanthum (Gramineæ). A. gracile Biv.,
Sydeuropa, enaarigt Sirgræs, anvendeligt til
Indfatning og til Buketter. 30-35 cm.
Blomstringstid Juli-August. Saas i April-Maj paa
Voksestedet.
L. F.

Anthriscus se Kørvel.

Anthurium (Araceæ) er Arumfamiliens
yperste Slægt. Det er Varmhusplanter. De af
Gartnerne dyrkede Anthurier kan deles i
de Arter, der dyrkes udelukkende som
Bladplanter, og de Arter eller
Hybrider, der dyrkes for Blomstringens
Skyld; idet man dog her maa skelne
mellem dem, der har anselig opret
Vækst tilligemed ret store smukke
grønne Blade, og de Arter, der har
uanselig Vækst og Løv og kun
dyrkes som blomsterbærende Planter.
Blandt de A., der dyrkes for deres
smukt tegnede eller imponerende
Blades Skyld, maa særlig nævnes A.
crystaliinum
, Lind. & André, Peru,
med store oval-skjoldformede,
mørkolivengrønne Blade med sølvlignende
Farve langs Bladribberne. A. cryst.
illustre
er en anset Varietet med
renere hvidlig Farve langs
Bladribberne. Af A. crist. findes endvidere et
Par Krydsninger, velutinum roseum
og velut. aureum med rosa eller gullig
Farve paa Bladribberne. A.
Warocqueanum
Moore, Columbia, har
meterlange men i Forhold smalle,
tilspidsede Blade af fløjlsagtig grøn
Farved med lysere farvede Bladribber.
A. Veitchii Mart., Columbia, er en
egenartet mægtig Bladplante; den
kunde maaske nok kaldes Elefanten
blandt A., den kan under god Kultur
og fleraarig Dyrkning i Balje fremvise
paa en Gang et Dusin Blade af 1 1/2 m
Længde og 30 cm Bredde; de har fra
Midteribben og ud til Bladkanten dybe
Tværribber, der giver Bladet et
mærkeligt rynket Udseende. Farven er
graagrøn og blank. A. Gustavii
Rgl., Brasilien er en smuk Bladplante
med grønne meterlange og omtrent lige saa
brede Blade; den vokser villig og hurtig til, og det
sidst dannede Blad viser ret længe en fin gulgrøn
Farve. Blomsterne paa de hidtil nævnte A. er
ganske uanselige og farveløse, baade hvad
Kolben, Samlingen af tæt siddende talrige Blomster
og Hylsterbladet, der sidder udenom Kolben,
angaar. De følgende A.-Arter er af kraftig, opret
Vækst med grønne, ret anselige, læderagtige
Blade, men dyrkes dog fordi Hylsterbladene er store
og pragtfuldt farvede; deres Holdbarhed er stor, og
disse Arter er derfor baade en Pryd for Varmhuset
og egnede til Afskæring; stillede i større Glas og
Vaser sammen med deres Planteblade eller med
opret voksende Nephrolepis-Blade og Asparagus
afgiver de et ejendommeligt og farveprægtigt Skue.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free