- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
43

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antirrhinum - Anoectochilus - Apatit - Apelskottmalen - Aphelandra - Aphelenchus - Aphelexis - Aphis - Aphitoxin - Apios - Apocynum - Aponogeton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frøets Spirekraft 3-4 Aar; Spiring i Løbet af 2-3
Uger. L. F.

I Norge, særlig i Landets nordlige Egne, bruger
man ofte at indplante Løvemund i Potter og
overvintre den i et køligt Rum. Først i Juni plantes
den atter i Haven. Behandlet paa denne Maade
blomstrer L. rigt og bliver ualmindelig smuk.
N—k.

Antirrhinum til Frøavl udsaas i
Februar-Marts, prikles og udplantes saa tidligt som
mulig paa Bede med 30 cm Afstand mellem
Rækkerne og 20-30 cm mellem Planterne efter Sortens
Størrelse. Alle Planter med falske Farver og smaa
Blomster frasorteres. Frøet modnes i
August-September og høstes af flere Gange. De enkelte
Frøstængler afskæres efterhaanden som deres nederste
Frøkapsler modnes, hvilket kendes paa at disse
aabner sig.
H. G.

Anoectochilus (Orchidaceæ). Omkring 25
Epifyter fra Indien og Ceylon. De dyrkes alene for
deres smukt farvede Blade; men har intet
praktisk Værd. Kultur: Meget varmt og fugtigt
under Glasklokke.
Ax. Hzn.

Apatit se Kunstgødning.

Apelskottmalen (s.) se Æblemarvmøllet.

Aphelandra (Acanthaceæ), Varmhusplante. Flere
smukke Arter i Kultur, der udmærker sig baade
ved Blomsterstandens og Bladenes Skønhed, de fleste
hjemmehørende i det tropiske Amerika. Blandt de
smukkeste fremhæves: A. aurantiaca Lindl.
var. Roezlii, Meksiko, Bladene lysegrønne med
sølvhvidt Aarenet og livlig orangerød Blomsterstand.
A. chrysops hort. ligner A. Leopoldii, men har
yppigere Vækst. Bladene er større og
Bladribberne hvide. A. Fascinator Linden, Ny
Granada, olivengrøn med brede, hvide Aarer og smuk
skarlagen Blomst, Efteraar. A. Leopoldii van
Houtte, Brasilien, smuk kanariegul Blomst og
smukke Blade med sølvhvide Aarer. A. nitens
Hook., Columbia, med glinsende skarlagen Blomst.
Kultur: Formeres ved Stiklinger paa god
Undervarme. Unge Planter, som ikke knibes,
udvikler sig smukkest baade i Henseende til Bladenes
og Blomsterstandens Størrelse. Let, men nærende
Jord, Halvskygge og meget Vand om Sommeren,
varm og fugtig, men dog rigelig frisk Luft er
Betingelser for en god Kultur af denne smukke
Varmhusplante.
M. H.

Aphelenchus se Rundorme.

Aphelexis se Helichrysum.

Aphis se Bedelus, Bladlus og
Æblebladlus.

Aphitoxin se Rygning.

Apios (Papilionaceæ). A. tuberosa Moench.,
slyngende Staude, Nordamerika, 2-3 m. Brunrøde,
tætte Blomsterklaser i August, finnede Blade og
knoldformet, spiselig Rodstok. Anvendes særlig
ved fritstaaende Espalier og til Dækning af Stakit
eller lignende. Kultur: Formeres ved Knoldene,
der helst maa have begyndt at spire, er haardfør og
trives i enhver, ikke for fugtig Jord.
G. B.

Apocynum (Apocynaceæ), Staude. A.
androsæmifolium
L., Nordamerika, 60-70 cm, med
udbredte Grene og smaa, vellugtende, rosenrøde
Blomster; August. Kultur: A. formeres ved
Deling af den krybende Rodstok, naar Væksten lige
er begyndt om Foraaret. A. trives bedst i muldet
Jord.
A. L.

Aponogeton (Aponogetonaceæ). Fleraarige
Vandplanter. A. distachyus Thunb., Kap. Bladene
med svømmende oval-lancetformet Plade.
Blomsterstanden tvedelt, Højbladene er kronbladagtige,
hvide, egentlige Blomsterblade mangler.
Vellugtende. A. fenestralis Hook. (Ouvirandra),
Madagaskar. Denne Plante ses sjældent i Kultur,
men er paa Grund af sine ejendommelige Blade
nok Dyrkning værd. Bladene, som er aflangt ovale,
mangler ganske Bladkød og bestaar kun af fint
Nervenet. Blomsterstanden er et 2-3-delt,
tætblomstret Aks. A. monostachyus L. fil., Indien,
Kina, træffes ogsaa sjældent i Kultur. Bladene er
svømmende ægformede; Blomsterne blegrøde i et
udelt Aks; 40 cm. Kultur: Alle Arterne
formeres ved Deling eller ved Frøudsæd. A. distachyus
dyrkes i Potter, som stilles paa Bunden af Kar
med c. 30 cm Vandstand; om Vinteren holdes
Karrene i Koldhus (5-8 ° C.), om Sommeren stilles de
paa Friland, eller Planten udplantes i Dammen.

illustration placeholder
Aponogeton distachyus.


illustration placeholder
Aquilegia coerulea hybrida.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free