- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
47

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aralia - Araucaria - Arbejderorganisation - Arboret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

næringsholdig Jord og god Plads, hvilket maa
iagttages, naar den udplantes i Busketter eller i
Grupper sammen med andre finnetbladede Træer; helst
maa den staa frit paa en Plæne, men Pladsen maa
være noget beskyttet for Vinden.
J. B.

A chinensis og A. spinosa holder sig godt i de
sydvestlige Egne af Norge, men fryser ofte tilbage
ved Kristiania.
N—k.

Aralia, Staude. A. cordata Thunb.,
Japan, 1,5 m. Bladene er paa Undersiden besat med
hvide Haar, Frugterne er blaasorte. A.
racemosa
L., Nordamerika, 1,5 m med rødlige
Frugter. A. cashmiriana Decn., den sirligste Art.
Alle Arterne ligner hinanden meget, det er
majestætiske Bladplanter med uanselige grønlighvide
Blomster. Kultur: A. ynder Halvskygge og
fordrer en temmelig fugtig kraftig Jord; kan
formeres ved Deling, men navnlig ved
Rodstiklinger.
C..V. L.

Aralia quinquefolia se Panax.

Araucaria (Araucariaceæ), Naaletræ. A.
imbricata
Pav., Chili. I sin Hjemstavn er det et
højt Træ, her i Landet, hvor det kun under
heldige Vilkaar er til Nød haardført, findes der dog
flere Steder smukke, ret anselige Eksemplarer. Det
har et meget ejendommeligt og meget dekorativt,
fremmedartet Udseende med fortsat lodret Stamme
ligesom en Gran, og kransstillede, horisontale,
tykke Grene, der tillige med selve Stammen er
ganske dækkede af tiltrykte, tæt taglagte, brede,
læderagtige, braadspidsede Blade eller Naale. Træet
er tvebo.
A. B.

Kultur: A. imbricata formeres ved Frø, som
straks efter Modningen saas i Hus, da det hurtigt
taber Spireevnen. De unge Planter kultiveres de
første Aar i Urtepotter og behandles som
Koldhusplante. Træet gives paa Friland en lun Plads og
beskyttes imod Kulde og Sne ved at omgive det med
Træværk, som beklædes med Maatter e. l.
J. B.

A. i. kan i Norge kun dyrkes i de
vestenfjældske Kyst- og Fjordegne, hvor den paa lune Steder
trives udmærket. Det største Eksemplar i Landet
er det paa Figuren gengivne. Det staar i
Balestrands Præstegaardshave (61° 15″ n. B.) og maalte
i 1904 9,69 m i Højden. Unge Eksemplarer bør om
Vinteren indbindes med Ener eller Lyng.
N—k.

Araucaria excelsa Ait., Norfolk-Gran,
Koldhusplante fra Øen Norfolk, bliver i sin
Hjemstavn et omtrent 45 m højt Træ med et
Stammeomfang paa c. 6 m. Har tætsiddende Blade og en
meget smuk, regelmæssig, etageformet Vækst med
kredsformet vandret siddende Grene. A. e. er en
udmærket Dekorationsplante i Koldhus, men ogsaa
i Stue er den bleven en stærkt yndet Plante, da
den har den gode Egenskab ogsaa i den ganske
unge Alder at være anvendelig og dekorativ. A. e.
var. glauca
har blaagraa Blade og A. e. var.
robusta
mere kraftig Vækst end Arten.
Kultur: A. e. formeres dels ved importeret friskt
Frø og dels ved Stikning, der giver de smukkeste
Planter og anvendes derfor som oftest. Varieteterne
formeres ved Stikning alene. Frøet saas om
Foraaret i sandblandet Jord paa svag Undervarme,
det følgende Foraar sættes de smaa Planter i smaa
Potter og stilles i en Bænk paa lidt Undervarme.
Til Stikning kan kun bruges Topskud, der faas
ved at skære den øverste Del af ældre Planter en
eller to Etager ned, hvorefter der vil fremkomme
flere til Stikning anvendelige Skud. Efter en
Vækstperiodes Forløb afskæres disse i Sept. og
stikkes i smaa Potter i tre Dele Sand og en Del
Bladjord, de anbringes derpaa i et Formeringsbed,
i hvilket Varmen gradvis hæves til 25 ° C. Efter
c. 8 Ugers Forløb har Stiklingerne Rod, hvorpaa
de omplantes i 10 cm Potter i en Blanding af lige
Dele Græstørvjord, Lyngjord, gl. Gødning og Grus
og sættes paa Undervarme i 14 Dage. Derefter
anbringes de i et tempereret Hus og afhærdes
saaledes, at de i Marts kan stilles i et Koldhus. Nogle
nøjes med efter Stikningen at stille Potterne tæt
ved Glasset i et Koldhus, hvor de da i Reglen har
dannet Rod henad Foraaret. De unge omplantede
A. e. anbringes om Sommeren i en kold Bakke
med lidt Skygge og rigelig Luft, ligesom daglig
Sprøjtning er nødvendig for at holde dem rene; om
Vinteren holdes de i et lyst, luftigt, koldt Hus,
hvor de maa vandes forsigtigt. Næste Foraar
omplantes Planterne i 15 cm Potter, behandles
ligesom den foregaaende Sommer og vil saa andet Aar
efter Stikningen være c. 25 cm høje med tre
Etager og da være tjenlige til Brug.

Ved senere Omplantning af A. e. maa Potterne
ikke være for store, de drænes godt, Rødderne
beskadiges saa lidt som muligt, og Planterne sættes
ikke for dybt. Ældre Planter kan om Sommeren
ogsaa anbringes paa Friland paa et lunt beskyttet
Sted med Potterne nedgravede paa Bede under
Skyggestilladser.
G. B.

illustration placeholder
Arctotis grandis.


Arbejderorganisation se Foreninger og
Tidsskrifter.

Arboret (af arbor, Træ) kaldes en Samling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free