Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J / 48 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arboret - Arbutus - Arctostaphylos - Arctotis - Ardis - Ardisia - Areca - Arenaria - Argemone - Argyresthia - Aristolochia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Frilandstræer og Buske, som kan være ordnet
botanisk-systematisk eller efter andre Principper,
f. Eks. plantegeografiske. I et Arboret er det ikke
Hovedsagen, saaledes som ved Busketplantninger i
en Park, at fremkalde Skønhedsvirkning. Opgaven
er derimod at give hver Art eller Varietet de bedst
mulige Betingelser for at udvikle sig til
Fuldkommenhed, for at man kan have Lejlighed til
at studere den enkelte Plantes Voksemaade, dens
Blomster, Blade og øvrige Egenskaber.
A. B.

Arbutus (Ericaceæ), Jordbærtræ, paa Grund af
dens Frugt, der minder om et Jordbær.
Dekorationstræ for Koldhus og Vinterhave. A. Unedo
L., Sydeuropa, 5 m høj med hvide Blomster i
Oktober; flere Varieteter haves: A. U. var. rubra
med rødlige Blomster. A. Andrachne L.,
Middelhavslandene, hvide Blomster i April,
Stammen har et tyndt, afskallende, brunrødt Korklag.
Kultur: A. formeres bedst ved Frø, se ellers
Laurus.
F. E.

Arctostaphylos (Ericaceæ). Stedsegrønne eller
løvfældende Dværgbuske. A. nevadensis A.
Gray, N. Amerika og A. uva ursi Spreng.
Europa, Danmark, har nedliggende Grene med
stedsegrønne Blade og blegrøde Blomster. Anvendes paa
Stenhøj og plantes i mager Lyngjord.
A. L.

Arctotis (Compositæ). A. grandis, Thunb.,
Kap. Enaarig Sommervækst for Blomsterbede og
Rabatter, 50-75 cm; smukke, margueritlignende
Blomster, der er hvide indvendig med lilla
Bagside; blomstrer i Juli-Septbr. Kultur: Saas i
Marts-April i Bænk eller Potte, udplantes i Maj
med 30-40 cm Afstand. A. leptorrhiza D. C.
(A. breviscapa Thunb.), Sydafrika, enaarig
Sommervækst for Blomsterbede og Rabatter. 40-50 cm;
smuk orangegul Blomst i Juli-Septbr. Kultur:
Saas i Febr.-Marts i varm Bænk eller Potte,
prikles og udplantes sidst i Maj; kræver fuld Sol.
Frøets Spirekraft 2-3 Aar; Spiring i Løbet af 2-3
Uger.
L. F.

Ardis bipunctata se Borende
Rosenhveps.

Ardisia (Myrsinaceæ), stedsegrøn Koldhusplante,
skattet for sine længe varende, røde Bær. A.
crispa D. C. (A. crenulata), en 60 cm høj Busk
fra Kina; en Varietet, fructu albo, med hvide Bær.
A. hortorum Maxim., en Haveform, der
blomstrer villigt og uafbrudt. Kultur: Formeres
ved Frø, der saas straks efter Modningen, ved
Stiklinger i Febr.-Marts. A. omplantes i Marts i 3/4
Løvjord, 1/4 Græstørvjord og Sand.
F. E.

Areca (Palmaceæ), Varmhuspalme — saakaldet
Kaalpalme. Væksten er elegant og graciøs,
Bladene fjerdelte, de enkelte Segmenter er ofte
kamformigt foldede. A. aurea hort., Sechellerne, er
en udmærket smuk Palme. Saavel Stamme som
Bladstilke er glinsende orangegule. A. Baueri
Hook., Norfolk. A. Catechu L., Ostindien,
leverer den bekendte Betelnød. A. lutescens (Syn.
Hyophorbe indica), meget elegant Palme med gul,
leddet Stamme, tilbøjelig til at skyde op med flere
Stammer fra Grunden af, bør findes i en Samling
af Varmhuspalmer. A. rubra hort., Madagaskar,
med røde Bladstilke og hængende Vækst. Kan nøjes
med Koldhustemperatur. A. sapida Soland, Ny
Zeeland. A. Baueri, luteseens og sapida er de
hyppigst forekommende og alle meget smukke Palmer.
Til Varmhus og, som ældre, tempereret Hus.
Kultur se Palmer.
M. H.

Arenaria (Caryophyllaceæ), Sandvaaner.
Fleraarige Frilandsplanter, anvendelige paa Stenhøj.
Blomsterne er hvide, naar ikke andet er bemærket.
A. balearica L., Sydeuropa, tæt og lav
tæppedannende Plante med meget smaa runde,
friskgrønne Blade. A. graminifolia Schrad.,
Østeuropa, 15-20 cm, Bladene lange, traadformede;
den kvastformede Blomsterstand højere end
Bladene. A. grandiflora L., Alperne, danner
brede Tuer og frembringer om Foraaret et Mylder
af Blomster. A. purpurascens Ramond.,
Pyrenæerne, har rødlige Blomster. A.
rotundifolia Bieb., Kaukasus, danner løse Tuer, Bladene
smaa og runde. A. tetraquetra L., Alperne,
Pyrenæerne, Bladene løst taglagte i fire Rækker.
Kultur: Formeres ved Frø eller Deling.
Plantes paa Stenhøj.
A. L.

Arenaria balearica.

Argemone (Papaveraceæ), enaarig Sommervækst,
anvendelig til Blomsterbede og Rabatter. A.
grandiflora Sw., Meksiko, 1 m; ren hvid; A.
Hunnemannii Otto, Valparaiso., 1 m; gullig. A.
mexicana L., Meksiko. 60-80 cm; bleggul.
Har alle blaagrønt Løv og smukke Blomster i
Juli-Septbr. Kultur: Saas i Marts-April paa
Voksestedet, udtyndes til 40-50 cm Afstand. Ynder
Sandjord og fuld Sol. Frøets Spirekraft 3 Aar; Spiring
i Løbet af 3-6 Uger.
L. F.

Argyresthia se Blomme- og Æblemøl.

Aristolochia (Aristolochiaceæ), Varmhusplante,
der egner sig til som blomstrende Slyngplante at
beklæde Gavlvinduer, Poster, Stativer o. lign.
Steder i varme eller halvvarme Huse. A. elegans
Mast., Brasilien, er en af de smukkeste og
taknemmeligste Arter af moderat Vækst. Blomsterne,
der sidder i Bladhjørnerne og fremkommer i Løbet
af hele Sommertiden, er meget smukke og
ejendommelige, 10-12 cm brede og lange, fløjlsbrune,
med hvide Pletter og gulligt Øje, men kortvarige.
A. Gigas Lindl. (grandiflora Sw.), Jamaika, stærk
Vækst, enorme Blomster, c. 35 cm lange og brede,
endende med en c. 60 cm lang Snabel; mørkebrunt
Svælg, ellers lilla med rødbrune Pletter, blomstrer
i Oktobr.-Novbr. Talrige andre Arter og Afarter,
Kultur: Formeres ved Frø og Stiklinger. De
gamle Planter skæres stærkt tilbage efter
Væksttidens Forløb og holdes i Hvile ved meget sparsom
Vanding. De stærkt voksende Arter kræver Plads
og plantes helst frit ud, hvor der haves passende
lys Plads; Arter af svagere Vækst — som elegans
— gives store Potter med 1 Del Lyngjord, 1 Del
Bladjord, 1 Del Kompostjord med Sand og
Gødningvand om Sommeren. De fordrer Lys og
rigelig frisk Luft for ikke at blive forløbne i Væksten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>