- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
50

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aronia - Aronstav - Arpophyllum - Arrhenatherum - Arsenikmidler - Artemisia - Artiskok

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

smukt røde om Efteraaret, og i Juni smukke hvide
Blomster i Halvskærme samt senere smaa runde,
skarlagenrøde Frugter. A. melanocarpa
Elliot, Nordamerika. Mellemhøj eller høj Busk med
lancetformede Blade, hvide Blomster og smukke
smaa, sorte Frugter.
A. B.

Det dekorative ved Aronia er, foruden
Frugterne, Bladenes smukke Høstfarve, hvorfor de i
Beplantning anbringes saaledes, at de har og kan
ses i fuldt Sollys. Kultur: A. formeres ved
Frø, men ogsaa ved Deling af ældre Buske. Frøet
ligger som Regel et Aar i Jorden, før det spirer,
men saas det straks efter Modningen, spirer dog
en Del det følgende Foraar. De unge Planter
prikles som 1aarige.
J. B.

Aronstav se Campanula pyramidalis.

Arpophyllum (Orchidaceæ). Epifyter fra Meksiko
og Vestindien. Dyrkningsværdi har A.
giganteum
Lindl., med langt lancetformet, stift
læderagtigt Blad og smukke, purpurrøde, oprette
Blomsteraks. Statelig Dekorationsplante.
Blomstringstid: April-Maj. Kultur: Se Orchidékultur.
Ax. Hzn.

Arrhenatherum (Gramineæ) A. bulbosum
Schldl., fol. var. Fransk Draphavre, Staude,
30 cm; meget sirlig hvidbroget Varietet; kan
anvendes i Rabatter og paa større Stenhøje.
Kultur: Trives i enhver nogenledes god Havejord;
formeres let ved Deling.
C. V. L.

Arsenikmidler se Blyarsenat og
Schweinfurtergrønt.

Artemisia (Compositæ). A. annua L., Sibirien,
Kaukasus. 1,50-2 m. A. gracilis L’Herit. (A.
scoparia
W. & Kit.), Øst- og Sydeuropa.
1,25-1,50 m. A. sacrorum viridis. »Sommer
Grantræ«; 1-1,50 m høj. Er enaarige
Prydplanter, anvendelige til Bladgrupper og som
Solitærplante, enten enkeltvis eller flere plantede sammen.
Har pyramidal Vækst og fint Løv, der hos
førstnævnte er stærkt duftende. Kultur: Saas i
Marts-April i kold Bænk eller Potte, prikles og
udplantes sidst i Maj med c. 60 cm Afstand;
meget nøjsomme. Frøets Spirekraft 2-3 Aar; Spiring
i Løbet af 1-2 Uger.

A. argentea L’Herit., Madeira. 30-45 cm.
A. Stelleriana Bess., Kamschatka og
Danmark. 30-60 cm. Er begge nærmest fleraarige
Koldhusplanter og ret anvendelige til blandede
Blomsterbede, Rabatter og til Indfatning af
Bladgrupper sammen med Perilla og lignende Planter.
Bladene er hvidgraa, filtede; Blomsterne derimod
uanselige. Formeres lettest ved Stikning om
Foraaret; udplantes sidst i Maj med c. 30 cm
Afstand.
L. F.

Artemisia til Friland. A. Abrotanum
L., S. Europa, Ambra (se denne Art.), og A.
procera
Willd., S. Europa. Begge uanselige
Halvbuske eller Buske, den første velkendt fra gamle
Haver.
A. B.

Artemisia lactiflora, Bynke, Kina;
125 cm; smukt mørkegrønt Løv, fine, kremehvide,
vellugtenle Blomster i Septbr.-Oktbr. A. l. er en
pragtfuld nyere Rabat- og Solitærstaude. Kultur:
Fordrer et varmt, noget fugtigt Voksested;
formeres ved Deling og ved Foraarsstikling af
fremdrevne Planter.
C. V. L.

Artiskok, Cynara Scolymus L.,
(Compositæ), Middelhavslandene, er en fleraarig
Køkkenurt. Varieteterne: Globe eller den rundhovede
Artiskok og den store grønne Laoner er
de hyppigst dyrkede. Den første er mest haardfør,
men bliver ikke saa stor. Det er de store
Blomsterkurve, der anvendes, og det, der spises, er den
kødfulde Del af Kurvdækbladene og Blomsterlejet.
Saasnart Kurvene aabner sig og de blaa Blomster
viser sig, er de ubrugelige. Kultur:
Varieteterne er ikke ganske konstante ved Frø, men har
man ingen gamle Planter, og er man henvist til
at forskaffe sig Planter ved Frøudsæd, kan man
efterhaanden udskyde de daarlige og formere de
gode ad vegetativ Vej, hvilket sker ved at tage
Rodskud med Rødder fra de ældre Planter sidst i
Maj og henplante dem paa Blivestedet. Vil man
tiltrække Planterne af Frø, saas dette i Marts paa
en halvvarm Bænk; de opkomne Planter prikles i
15 cm Afstand paa en lignende Bænk, hvor de
senere afhærdes til Udplantning sidst i Maj.
Jordstykket, hvori A. skal plantes, maa være godt
drænet og have en solrig og lun Beliggenhed. Det
foregaaende Efteraar maa Jorden være gravet 70
cm dybt og samtidig gødet godt imellem
Spadestikkene med frisk Gødning og Tang. Er Jorden
leret, blandes den samtidig med en rigelig Mængde
skarpt Grus. Før Udplantningen paaføres et godt
Lag gammel Varmebedsgødning og forraadnet Tang,
der nedgraves i Overfladen med en Greb; god, fed
Kompostjord kan bruges i Stedet for Gødning eller
sammen dermed. Planterne udplantes sidst i Maj,
Frøplanterne om muligt med Klump i 1,20 m
Afstand saavel mell. Ræk. som mell. Pl. i Ræk. Naar
et Artiskokanlæg plejes godt, kan Planterne blive
staaende paa samme Sted i en lang Aarrække uden
Forringelse i Udbytte, men A. er en graadig Plante,
der hvert Foraar maa gødes godt med forraadnet
Tang og ikke helt frisk Gødning. Skuddene maa

illustration placeholder
Rodskud af Artiskok.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free