Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arvelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hensyn til een Egenskab, f. Eks. Blomsterfarven. Man
kan gaa ud fra 2 Sorter, af hvilke den ene ved
Rendyrkning har vist sig at have konstant hvide
Blomster, medens de hos den anden er konstant
røde; i alle andre Henseender er Sorterne ens. Ved
Krydsning mellem disse Sorter fremkommer der
en Bastard (kaldet første Bastardgeneration eller
F1-Generationen) med blegrøde Blomster; alle
F1-Individer er ens, med omtrent samme
Blomsterfarve, uden Hensyn til, om Moderen har haft røde
eller hvide Blomster. Afkommet af Bastarden
(anden Bastardgeneration eller F2) er derimod
forskelligartet, selv om det er frembragt ved
Selvbefrugtning; det bestaar af Individer enten med røde eller
med blegrøde eller med hvide Blomster, altsaa
baade Stamformernes og Bastardens Egenskaber
viser sig i F2-Generationen; der foregaar en
Spaltning af Individerne i de nævnte 3 Grupper;
yderligere viser det sig, at Talforholdet mellem disse
Gruppers Repræsentanter er bestemt, naar blot
Forsøgsmaterialet er omfattende nok; der er nemlig
25 pCt. Planter med røde, 50 pCt. med blegrøde og
25 pCt. med hvide Blomster. I tredje Generation
(F3) viser Afkommet af de rødblomstrede Planter
sig konstant rødblomstret, ligeledes Afkommet af
de hvidblomstrede, medens Afkommet af de
blegrøde spalter som i F2. Forsøgets Resultater kan
opstilles i følgende Skema:
rød X hvid
F1 .............. Alle blegrøde
F2 . 25 pCt, røde + 50 pCt. begrøde + 25 pCt. hvide
Fs . Alle røde Spaltning som i F2 Alle hvide.
Tilsvarende Resultater er man kommen til ved
Forsøg med en Mængde Planter og Dyr og for
mange forskellige Egenskabers Vedkommende; man
har her fundet Grundloven for Bastardernes
Arvelighedsforhold. En nærmere Forklaring faar man
ved at antage, at Stamformernes Anlægspræg var
forskelligt, saaledes at der, svarende til Forskellen
i Fremtoningspræget (Blomsterfarven: hvid eller
red), findes en tilsvarende Forskel paa et enkelt
Punkt i Anlægspræget. Dette vil altsaa være
forskelligt hos de to Kønsceller, som ved deres
Sammensmeltning grundlægger Bastarden (F1); denne
bliver derfor uens-dobbelt anlagt
(heterozygotisk), medens de racerene Stamformer var
ensdobbelt anlagte (homozygotiske).
Svarende til det uens-dobbelte Anlæg faar Bastardens
Blomster en Farve, der ligger mellem
Stamformernes og er forskellig fra begges. Den
uens-dobbelt anlagte F1-Generation frembringer nu
Individer, som dels er uens-dobbelt anlagte ligesom deres
Forældre (med blegrøde Blomster), dels er
ensdobbelt anlagte som deres Bedsteforældre, og af de
sidste har Halvdelen røde, Halvdelen hvide
Blomster. Forskellen med Hensyn til Anlæggenes
Beskaffenhed fremgaar af F3, hvor Afkommet af de
røde Individer er ensartet rødt, af de hvide
ensartet hvidt, medens de blegrødes Afkom spalter
som i F2. Ved Blomsterfarven kan det i dette
Tilfælde afgøres, hvorledes Planternes Anlæg er
beskafne; den blege Farve tyder paa uensdobbelte
Anlæg, de »rene«, røde og hvide, paa ensdobbelte
Anlæg.
Forskellen mellem Bastarder og racerene
Individer beror herefter paa, at Bastardernes
Anlægspræg paa et eller andet Punkt er
uensdobbelt, medens de rene Formers paa det
tilsvarende Punkt er ensdobbelt. Forskellen i
Fremtoningspræget (Blomsterfarven etc.) kan altsaa
føres tilbage til en afvigende Sammensætning af
Anlægspræget, og man ledes derved til
Tanken om, at dette er sammensat af
Enheder (Anlæg, Arveenheder, Gener), der er
bestemmende for Organismens Egenskaber, i det nævnte
Tilfælde et særligt Anlæg, hvis Tilstedeværelse
betinger den røde Blomsterfarve, og hvis Fraværelse
betinger den hvide.
Endvidere lærer man, at uensdobbelt
anlagte Individer kan frembringe
ensdobbelt anlagte som Følge af Anlæggenes
Spaltning og Nykombination under
Forplantningsprocessen, og at disse ny-udspaltede
ensdobbelt anlagte Individer giver
lige saa konstant Afkom som de
tilsvarende i de oprindelige rene
Stamformer, alt naturligvis under Forudsætning af,
at man betragter en enkelt Egenskab, som er
betinget af en enkelt Anlægsforskel i Anlægspræget.
5) I andre Tilfælde fremtræder Bastardernes
Arvelighed lidt afvigende. Saaledes fandt Mendel i
sine Forsøg med Ærter, at der efter Krydsning af
en grønkimet og en gulkimet Race fremkom
Bastarder, der ikke havde nogen Mellemfarve, men
var gule som den ene af Forældrene, ligegyldigt
om denne var Fader eller Moder. Den videre
Udvikling fremgaar af følgende Skema:
gul X grøn
F1 ............... Alle gule
F2 . 25 pCt. gule + 50 pCt. gule + 25 pCt. grønne
F3 ... Alle gule Spaltning som i F2 Alle grønne.
Der er her som i forrige Eksempel foregaaet en
Udspaltning af ensdobbelt anlagte og uensdobbelt
anlagte Individer i F2, hvilket fremgaar af, at nogle
af dem i F3 giver udelukkende gult, andre kun
grønt og andre igen baade gult og grønt Afkom.
Men de Individer i F2, som havde den samme gule
Farve som i F1, kunde give den ene eller den
anden Slags Afkom, uden at man kunde se det paa
dem; de gule Ærter kunde altsaa enten være
ensdobbelt eller uensdobbelt anlagte, og først F3 viser
Forskellen; derimod var alle de grønne i F2
ensdobbelt anlagte.
I dette Tilfælde siger man, at den gule Farve
hersker (dominerer) over den grønne, der
kaldes vigende (recessiv); Individer med
herskende Egenskaber kan altsaa
enten være ensdobbelt eller
uensdobbelt anlagte, hvilket kun kan afgøres
ved Undersøgelse af hvert Individs Afkom for sig.
Individer med vigende Egenskaber
er altid ensdobbelt anlagte.
6) Ved Betragtningen af Bastardernes
Arvelighedsforhold er der hidtil kun taget Hensyn til de
simpleste Tilfælde, hvor Stamformerne kun afveg
med Hensyn til een Egenskab og et enkelt dertil
svarende Anlæg. Men som Regel vil de være
forskellige i flere eller mange Henseender. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
