- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
54

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arvelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eksempel herpaa vil vi betragte et Tilfælde, hvor der
er Forskel i 2 Henseender, efter Mendel’s
Ærteforsøg. Den ene af de anvendte Racer havde gule
og runde Frø, den anden grønne og kantede. Det
viste sig, at F1-Generationen bestod af Individer,
som alle havde gule og glatte Frø; derefter
fremkom der i F2 en Spaltning i 4 forskellige
Individgrupper, der viste alle Kombinationer af
Stamformernes Egenskaber efter følgende Skema:

Gul og rund X Grøn og kantet
F1 ...... Alle gule og runde
F2 ....... Gule og runde, Gule og kantede,
Grønne og runde, Grønne og kantede.

Det fremgaar heraf at Egenskaben Gul hersker
over Grøn (som ovenfor), Rund over Kantet. I F3
vil derfor Afkommet efter de Gule i F2 spalte i
Gule og Grønne, medens det efter de Grønne vil
være konstant grønt; ligeledes vil de rundes
Afkom spalte i runde og kantede, medens de
kantedes vil være konstant kantet. De grønne og
kantede Individer i F2 vil som Følge heraf faa Afkom,
der ganske ligner Ophavet; det er ensdobbelt
anlagt i begge Henseender. De øvrige Individer i F2
vil dels være ensdobbelt, dels uensdobbelt anlagte
med Hensyn til begge Egenskaber; der vil
findes ensdobbelt anlagte Individer
med alle fire mulige
Egenskabskombinationer
, og dette vil vise sig ved Udsæd
af de enkelte Frø hver for sig og særlig
Bedømmelse af deres Afkom. Resultatet af Krydsningen
bliver altsaa Grundlæggelsen af 4 konstante Racer
med de mulige Kombinationer af Stamformernes
Egenskaber.

Spaltningen foregaar efter bestemte Talforhold,
som det vil være for vidtløftigt at komme ind paa
her; men ved talrige Forsøg med Dyr og Planter
har det vist sig, at man forud kan beregne, hvor
mange forskellige Kombinationer der vil
fremkomme, saavel naar der kun er Forskel paa 2 som paa
mange Punkter.

Heraf fremgaar det, at de forskellige
Anlæg er indbyrdes uafhængige
; de kan
forenes ved Krydsbefrugtningen, atter spaltes og
derefter genforenes i alle mulige Kobinationer.

7) Hidtil er det forudsat, at hver enkelt
Egenskab er betinget af sit særlige Anlæg; dette
gælder i mange Tilfælde men ikke i alle; saaledes har
man ved Krydsning af 2 Levkøjracer, den ene med
gullige, den anden med hvide Blomster fundet
følgende Forhold:

Gullig X Hvid
F1 .......... Alle Røde
F2 .......... Røde, Gullige, Hvide.

Det overraskende Resultat af Krydsningen
skyldes den Omstændighed, at Fremkomsten af den røde
Farve i Fremtoningspræget skyldes en Samvirken
af to forskellige Anlæg; af disse er det ene til
Stede hos den ene Stamform, det andet hos den
anden; først hos Bastarden mødes de, og
Resultatet bliver den røde Blomsterfarve. Men paa Grund
af Spaltningen vil i F2 kun en Del Individer have
begge disse Anlæg, medens de øvrige mangler det
ene af dem og derfor er forhindrede i at faa den
røde Farve. Ogsaa her gælder der bestemte
Talforhold for Spaltningen, og den tilsyneladende
Afvigelse fra Mendel’s Love har netop vist sig at
være den aller smukkeste Bekræftelse af dem.

Man kender andre Egenskaber, som kun
fremkommer, naar 3 eller flere Anlæg samtidig er til
Stede; men ogsaa i disse indviklede Tilfælde
gælder Spaltningslovene, der viser, at Anlæggene er
indbyrdes uafhængige og kan kombineres paa alle
de mulige Maader. Herved kan forklares de
mange Erfaringer fra Praksis og Forsøg angaaende
Fremkomsten af »Nyheder« efter Krydsning;
Bastardforskningen har vist, at iblandt
Individerne med de »nye« Egenskaber
vil der altid være nogle, som helt
igennem er ensdobbelt anlagte
, eller
som med andre Ord kan blive Ophav til konstante
Racer med den Paagældende Egenskab. Men jo
flere Anlæg, der skal samvirke, des sjældnere
bliver de helt ensdobbelt anlagte Individer, og des
større Materiale maa man have for at finde dem,
som sædvanlig ved Anvendelse af det Vilmorinske
Princip.

8) Arvelighedsforholdene i Rene Linjer og hos
Bastarder giver efter det meddelte det Resultat, at
der til Grund for Arveligheden findes et fast og
urokkeligt Grundlag i Anlægspræget. De Rene
Linjer viste, at Anlægspræget som Helhed var
fast; Bastarderne lærer, at de Enheder, hvoraf
Anlægspræget er sammensat, er konstante, og at
de kan sammenlignes med Atomerne, som
sammensætter Molekylerne paa en Maade, der er
afgørende for Stoffernes Egenskaber. Men hvorledes
kan man saa forklare Fremkomsten af »nye«
Arter, Varieteter eller Racer?

Man maa her erindre Forholdet mellem
Fremtonings- og Anlægspræg. En »ny« Race har et nyt
Fremtoningspræg; men det behøver ikke at
skyldes Fremkomsten af nye Anlæg; det kan
fremkomme som Følge af en ny Kombination af
allerede eksisterende Anlæg (som de røde Levkøjer).
Bastarddannelsen er derfor, som det er vel kendt
fra Praksis, en næsten uudtømmelig Kilde til nye
Formers Fremkomst.

Man kender imidlertid Tilfælde, hvor der i
bevislig Rene Linjer er fremkommet afvigende
Individer, hvis Afkom er konstant. Saadanne kaldes
»Mutationer« og skyldes en stødvis
Ændring af Anlægspræget
af hidtil ukendte
Aarsager; oftest synes det at dreje sig om et
Bortfald af et (eller flere) Anlæg. En saadan Mutation
kan ogsaa foregaa under den vegetative Udvikling
og kaldes da ofte Knopmutation
(Knopvariation, Sport o. s. v.).

I enkelte Tilfælde har man paavist, at
særlige Forandringer i Livskaarene har kunnet
paavirke selve Kønscellerne og derved betinge en
stødvis Forandring af Anlægspræget, en
Bortfalden af Anlæg. Men i Almindelighed kan man
sige, at Ændringer i Livskaarene ikke
formaar at forandre Anlægspræget
,
selv om de i høj Grad kan paavirke
Fremtoningspræget; man kender til Dato intet Eksempel paa
»erhvervede Egenskabers Arvelighed«, der kan
staa for en indgaaende Kritik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free