- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
55

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arvelighed - Arvicola - Asald - Asaldrogn - Asarum - Asclepias - Ascochyta - Ask - Aske - Asparagus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

9) Ovenstaaende yderst kortfattede Fremstilling
af Arvelighedslærens vigtigste Kendsgerninger kan
i forskellig Henseende kaste Lys over visse
fundamentale Forhold i den praktiske
Planteforædling.

Denne har to Opgaver: 1) at frembringe
»Nyheder«, 2) at bevare disse og gøre dem
tilgængelige for videre Dyrkning.

»Nye« Arter, Racer, Sorter eller Stammer kan
tilvejebringes: enten ved Udvalg i et allerede
eksisterende, uensartet Plantemateriale eller
ved Krydsning mellem forskellige Arter (Sorter)
eller ved Benyttelse af tilfældig opstaaede
Mutationer.

Virkningen af Udvalg er forskellig, eftersom
man har at gøre med normalt selvbefrugtende
Planter eller med Fremmedbefrugtere.

I første Tilfælde kan man gøre Regning paa, at
Hovedmassen af Individer er ensdobbelt anlagte;
man kan da ved Udvalg af Enkeltplanter og
Rendyrkning af disses Afkom let fremstille Rene
Linjer, der efter det anførte straks er konstante; men
naar de først er isolerede, vil yderligere Udvalg
være virkningsløst; man opnaar en Sortering af
det foreliggende blandede Materiale, ikke mere.

I det andet Tilfælde vil paa Grund af den
stadige Fremmedbefrugtning et stort Antal Individer
være uensdobbelt anlagte, og deres Afkom vil
derfor spalte efter de Mendel’ske Love. Et Udvalg
vil altsaa her — selv naar der foretages kunstig
Selvbestøvning af de udvalgte Planter — ikke
straks føre til Fremkomsten af ensdobbelt anlagte
Former; men paa Grund af Spaltningen og
Nykombinationen vil der være en større
Mangfoldighed af Former til Stede, blandt hvilke der altid
før eller senere vil opstaa ensdobbelt anlagte
Kombinationer; er man først naaet hertil, vil de nye
Former være konstante. Men hertil kræves fortsat
Udvalg gennem flere Generationer, stadig foretaget
efter det Vilmorinske Princip.

Ved Krydsning kan man opnaa at faa
Bastarder frem med alle Kombinationer af
Ophavsformernes Egenskaber; men disse Kombinationer
viser sig ikke førend i 2den Bastardgeneration, og
da denne ofte kun bestaar af faa Individer, vil det
være nødvendigt at gaa videre til 3die eller 4de
Generation; særlig er dette nødvendigt, naar man
attraar Kombinationer af vigende Egenskaber; thi
disse viser sig aldrig i 1ste Generation, og i saa
Fald har man de bedste Udsigter til gode
Resultater af Krydsningsarbejdet, naar 1ste Generation
slet ikke svarer til Forventningerne. De
ensdobbelt anlagte Nykombinationer danner saa
Grundlaget for de nye Former. Anvendelsen af de
Mendel’ske Love har i de seneste Aar vist, at et
planmæssigt og vel kontrolleret Kombinationsarbejde
ved Krydsningsavl giver udmærkede Resultater,
hurtigere og sikrere end efter de gamle planløse
Metoder.

Mutationers Fremkomst maa man afvente,
da der hidtil ikke kendes nogen Metode til at
fremkalde dem; de kan opstaa vegetativt eller efter
kønslig Forplantning, men saa sjældent, at det er et
rent Lykketræf at faa værdifulde Nyheder frem ad
denne Vej. Mange »Mutationer« er antagelig
Udspaltninger fra Individer, der har været
uensdobbelt anlagte som Resultat af en tidligere
Krydsning.

Vedligeholdelsen af de »nye« Sorter
kan kun ske ad kønnet Vej, naar de er ensdobbelt
anlagte og Forplantningen sker ved
Selvbefrugtning eller ved Befrugtning af Helsødskende
indbyrdes. Uensdobbelt anlagte Sorter kan kun
vedligeholdes ved vegetativ Forplantning (Kartofler,
Roser, Frugttræer o. s. v. o. s. v.).

I Nutiden forudsætter Planteforædlingen et nøje
Kendskab til Arvelighedslovene, en indgaaende
Viden om Forplantningsforholdene hos de Planter, som
man arbejder med, en planmæssig gennemført
Anvendelse af det Vilmorinske Princip og en
omhyggelig Bogføring over alle udførte Arbejder med
nøjagtig Beskrivelse af Planterne.
F. K. R.

Arvicola se Mus og Rotter.

Asald (n.) se Sorbus Aria.

Asaldrogn (n.) se Sorbus fennica.

Asarum (Aristolochiaceæ), Tveblad. Lave
fleraarige Urter med hjerteformede eller nyreformede
Blade. Blomsterne udvendig grønlige, indvendig
inørktfarvede, sidder skjult under Bladene. A.
canadense
L., 15 cm; Nordamerika. A.
caudatum
Lindl. Blosterets Flige ender i en lang
Spids, 15 cm; Kalifornien. A. europæum L.
Hasselurt. Bladene nyreformede, dybt mørkegrønne,
glinsende, 15 cm; Europa. A. kan anvendes til
Plantning paa beskyggede Steder af Stenhøjen eller
under Træer; i skyggefulde Haver kan de tillige
anvendes som Kantplante; A. europæum er den
bedst anvendelige. Kultur: De formeres bedst
ved Deling og trives i muldet Jord.
A. L.

Asclepias (Asclepiadaceæ), Stauder fra
Nordamerika med oprette Stængler, modsatte Blade og
skærmformede Blomsterstande. A. Cornuti Dcne.,
Silkeplante, Syn. A. syriaca L., men Navnet
A. Cornuti bør foretrækkes, da Planten ikke er fra
Syrien. En 1,50-2 m høj Plante med stærkt
krybende Rodstok, som gør, at den er vanskelig at
begrænse. Blomsterne rosa, vellugtende, Sommer. A.
incarnata
L., 1 m. Blomsterne kødfarvede.
A. tuberosa L. Blomsterne orangegule,
vellugtende, 60 cm. Kultur: A. formeres ved
Frøudsæd eller ved Fradeling af Rodskud. De ynder
en varm, let og nærende Jord; A. tuberosa fordrer
paa udsatte Steder Vinterdækning.
A. L.

Ascochyta se Tomat- og
Ærteascochytose.

Ask se Fraxinus.

Aske har et meget vekslende Indhold af
Plantenæring. Som Gennemsnit kan regnes med følgende
Indhold:
VandFosforsyreKuli
pCt.pCt.pCt.
Træaske53.08.0
Tørveaske02.21.8
Stenkulsaske01.00.5


Aske indeholder intet Kvælstof. Af Fosforsyre
og Kali findes en ret betydelig Mængde i Træaske,
hvorimod Stenkulsaske ikke er meget værd.
Navnlig Fosforsyren fordeles bedst i Jorden og udnyttes
bedst, naar A. udføres om Efteraaret. Træaske er
særlig at anbefale til Asparges.
N. A. H.

Asparagus (Convallariaceæ), Væksthusplante. A.
plumosus
Baker, Sydafrika, med Varieteterne:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free