- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
58

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asparges - Aspargesbillen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aspargesplanterne har staaet urørte paa Bedene i
3 Aar, kan de »stikkes« det 4. Aar, og derfor maa
Bedene i dette Foraar opsættes, det vil sige, at
Jordlaget over Planterne forhøjes saa meget, at det
bliver 20 til 25 cm tykt. Er Jorden i Gangene
af en saadan Beskaffenhed, at den egner sig til at
forhøje Bedene med, omstikkes Stykket, saa snart
Jorden er bekvem og noget af den længste
Gødning er fjernet. Jorden fra Gangene skovles op
paa Bedene, Siderne af disse afstikkes lidt skraat
opefter og klappes med en Skovl, og Overfladen
jævnes med en Rive. Duer Jorden i Gangene ikke
dertil, maa der efter Omstikningen paaføres Jord
andensteds fra. De færdige Bede maa være c. 60
cm brede foroven og 75 à 90 cm forneden.
Opsætningen af Bedene kan paa større Arealer let og
hurtigt foregaa ved Anvendelse af Hestekraft.
Efter at Rækkerne nøjagtigt er afsat, tages 2 lette
Fuger med en Plov paa begge Sider af Rækken
og kastes ind over denne, derefter køres imellem
Bedene med en kileagtig Træsluffe, nærmest
formet som en bred Muldplov; der trækkes af en Hest.
Kusken sidder paa Sluffen og styrer den. Derefter
køres med en anden Træsluffe af modsat Form, der
spænder over Bedet, er bred fortil og smal bagtil,
hvorved den samler Jorden op i Bedform. Bedene
har da omtrent den Form, Højde og Bredde, de
skal have, og kan hurtigt jævnes og klappes med
en Skovl. Hvert Foraar maa denne Opsætning
selvfølgelig finde Sted. Nogle Dage efter Opsætningen,
sidst i April eller først i Maj, kan Stikningen
begynde og vedvare i 6 à 8 Uger; begynder den
tidlig, ophører den St. Hansdag; er den begyndt
senere, kan den udstrækkes til 1. Juli. Selve
Stikningsarbejdet bør udføres meget nøjagtigt med en
dertil særlig indrettet Kniv (s. d. A.) 2 à 3 Gange
daglig. Saa snart man ophører med Stikningen,
jævnes Bedene, idet det øverste Jordlag forsigtig
føres ned i Gangene. Stykket holdes nu rent, og
Behandlingen er i øvrigt som ovenfor angivet. I
Vækstperioden vil det være gavnligt at udstrø
noget Kogsalt eller Chilisalpeter over Bedene i
Regnvejr eller forud for Regn, ligesom ogsaa Vanding
med Gødningvand gør god Virkning. Paa Steder,
hvor Forholdene for Aspargesdyrkning er gode, vil
Forholdet mellem Indtægt og Udgift ved
Dyrkningen stille sig saaledes:
Indtægt pr. Hektar:
4000 kg Asparges à 1 Kr.4000Kr.
Udgift pr. Hektar:
Forrentning og Amortisation af Anlægget750-
Til Gødning600-
Renholdelse og Jordbehandling300-
For Stikning, Pakning og Forsendelse720-
Ialt2370Kr.


Tidligere var det ret almindeligt her i Landet
at drive Asparges, og hertil anvendtes da
hovedsagelig Planter fra nedlagte Bede, men nu finder
dette kun undtagelsesvis Sted. Sygdomme:
Jordkrebs, A.-Rust, Kimskimmel, Aspargesbillen.
N. H.

Frøavl. Blomsterne er tvekønnede, men
oftest med det ene Køn saa svagt udviklet, at der i
Praksis maa regnes med Han- og Hunplanter,
hvoraf de første giver de største og fleste Skud,
dog næsten uden Frø, medens kun Hunplanterne
bærer nævneværdigt. Krydsning indbyrdes mellem
Sorterne og med den vildtvoksende Asparges sker
let. Gode Stammer er særlig vigtige ved en saa
længevarende Kultur, og det lønner sig derfor med
særlig skarpt Udvalg af Planter til Frøavl. Planter
med faa, men tykke Knopper udvælges ved
Plantningen; og i de nærmest følgende Aar mærkes
yderligere de særlig yderige Planter med tykke
Skud, bedst ved at sætte en varig Stok ned ved
Siden af dem. Disses Skud stikkes ikke og vil
derfor omtrent være afblomstrede, inden
Stænglerne begynder at blomstre paa de Planter, som
er »stukne«, saa Krydsning med disse mindre
værdifulde undgaas. Eller man kan henplante de
saaledes udvalgte paa et særligt Bed, borte fra
Aspargesstykket; hertil vælges flest Hunplanter,
men dog ogsaa enkelte Hanplanter til
Befrugtning. I ingen af disse Tilfælde bør Jorden om
Foraaret højnes over Frøavlsplanterne. Stænglerne
bindes omhyggeligt op. Naar de gødes rigeligt, kan
de give Frø i en lang Aarrække. I Sept. modnes
de 1-3-frøede Bær, naar de er lakrøde og
Kærnerne er sorte og faste. Stænglerne afskæres,
stilles til Eftermodning, hvorefter Bærrene afstryges,
knuses og sættes til Gæring i 8-10 Døgn, skylles
rene, hvorved de golde Frø flyder ovenpaa og
hældes fra; de gode tørres godt og hurtigt.
Omhyggeligt avlet Frø af fin Afstamning kan og bør
betales med en stor Pris over almindelig
Handelsvare, hvortil Udvalg ikke foretages; dette avles
ofte paa de 2-3-aarige Frøbedsplanter. 100 gr
= c. 5500 Frø. Spireevnen holder godt i 2-3 Aar,
men 6-7aarigt Frø kan endnu spire, om end
svagere. Godt Frø spirer med 90-95 pCt. Spiringen
varer 20-30 Døgn, men kan fremskyndes meget
ved, at Frøet staar i Blød i et Par Døgn, c. 20° C.
varmt. Frisk Frø er fyldigt, blanksort; ældre er
mere graaligt og lidt rynket.
H. G-m.

Asparges Anvendelse: Bruges som
Slikasparges, stuvet, i Suppe, Gratin, Budding,
Salat, Frikassé o. s. v. Den yderste sejge Hud, der
er stærkest udviklet ved Rodenden, bortfjernes
ved en tynd Skrælning inden Kogningen.
Aspargesskrællinger afkoges til Suppe eller tørres til
Vinterbrug. Asparges koges i let saltet Vand
20-30 Min. Opbevares henkogt.
M. L.

Aspargesbillen, sparisbaggen (s.) (Crioceris
asparagi
L.) er en c. 6 mm lang Bille af
gullig Farve, med en mørk
blaagrøn, næsten korsformig
Tegning paa de
sammenfoldede Dækvinger. Æggene er
tynde, spoleformede,
opretstaaende og af sortegraa Farve.
Larven er mørk graagrøn
kluntet af Form; den gnaver
paa Blade og Grene, men især
paa Toppen af de spiselige
Skud. Som Middel mod dette
Skadedyr anbefales Indsamling
ved at stryge over Planterne
med en omvendt, godt
udspændt Paraply, eller
Sprøjtning med et Arsenikmiddel;
dette sidste maa dog først bruges, naar Stikningen
er ophørt.
A. T.

illustration placeholder
Aspargesbille.

Larven t. venstr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free