- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
59

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aspargesrust - Aspargeskaal - Aspargeskniv - Aspargessalat - Aspargesært - Aspergillus - Asperula - Asphodelus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Aspargesrust (Puccinia asparagi) kan gøre
megen Skade i Aspargeskulturer. I Foraarstiden ses
A. som rødgule Pletter paa de unge Skud; senere
viser der sig kanelbrune Rusthobe, som kan brede
sig over hele Toppen; disse afløses af kulsorte
Smaapletter. A. forebygges ved Nedskæring af de
angrebne Skud i Foraarstiden og ved Indsamling
og Opbrænding af Toppen om Efteraaret.
F. K. R.

Aspargeskaal se Broccoli.

Aspargeskniv. Uundværligt Redskab til
at stikke Asparges med. Formen maa
at være en saadan, at man let og hurtigt
kan overskære netop den Asparges, man
tilsigter, tæt over dens Udspring, uden
at være særlig udsat for at saare
andre nærsiddende yngre Aspargesskud.
En, Skaftet medregnet, 35 cm lang,
smal, stiv Kniv med en 3,5 cm bred
spatelformet Udvidelse med skarpsleben
Æg i Spidsen. Er særdeles praktisk og
let at arbejde med
N. H.

illustration placeholder
Aspargeskniv.


Aspargessalat se Salat.

Aspargesært Lotus
Tetragonolobus
L. (Papilionaceæ), enaarig
Køkkenurt; stammer fra Sicilien. Uden
væsentlig Betydning for Havebruget. De firkantede
Bælge kan i ganske ung og skør Tilstand bruges
som Surrogat for Asparges og grønne Bønner.
Kultur: Frøet saas i 4 Rækker paa 1 m Bede
med 3-4 cm mellem Frøene. Da Planterne
udvikler sig hurtigt, kan der foretages Udsæd flere
Gange fra sidst i April til Midsommer. Er med
sine smukke røde Blomster og regelmæssige
Vækst ret anvendelig som Kantplante i
Køkkenhaven. Spireevnen bevares 4-5 Aar. 5 gr Frø
indeholder c. 80 Korn.
J. J. H.

Frøavl. Blomsterne er tvekønnede. Ingen
Krydsningsfare. Saas sidst i April, 2-3 cm dybt.
Rækkeafstand 30 cm, 7-8 cm mellem Frøene.
Modning i Aug. Planterne rykkes da op eller
afskæres og vejres godt. Bælgene slutter fast om
Frøene, saa der maa tærskes haardt og kun naar
de er stærkt tørre. 100 gr = 1600-2000 Frø;
nok til 80 m Række. Spirer i 8-12 Døgn; godt
Frø med 95-98 pCt. Frøavlen er let, men
Forbruget af Frø er ringe.
H. G-m.

Anvendelse: Unge, skøre Bælge koges i
Vand. Spises stuvede, ustuvede til Smørrebrød,
Kødretter eller med rørt Smør.
M. L.

Aspergillus se Sygdomme paa
Konserves.

Asperula (Rubiaceæ), A. orientalis Boiss.
(A. azurea setosa hort.), Kaukasus, enaarig
Sommervækst, anvendelig til Blomsterbede,
Rabatter og Indfatning; c. 15 cm; Blomstringstid
Juni-Juli; smuk himmelblaa. Kultur: Saas paa
Voksestedet i Marts-April, udtyndes til 15 cm
Afstand. Frøets Spirekraft 3 Aar; Spiring i Løbet af
14 Dage.

A. odorata L., Skovmærke, Bokar (d.), Myske
(n.). Staude, Europa, c. 20 cm; hvide Blomster i
Maj-Juni. Noksom bekendt vildtvoksende Plante i
vore Skove, der ved sit friske og stærkt duftende
Løv er alles Yndling. Egner sig godt til
Plantning i Haver paa skyggefulde Steder, under
Træer, som Indfatning etc. Formeres let ved
Deling i Aug.-Septbr.; Frøudsæd kan ogsaa anvendes,
men Frøet bruger lang Tid til at spire.
L. F.

Asphodelus (Liliaceæ), Staude. A. luteus L.,
Kejserlys, Sydeuropa, 1 m, sivformede,
trekantede Blade, der danner en tæt Busk. Stængelen
med Blade i aftagende Størrelse. Blomsterne gule,
parvis, i et langt Aks. Maj-Juni. A. ramosus
L., Sydeuropa, 1 m lange, sværdformede Blade,
Stængelen nøgen, forgrenet, Blomsterne hvide,
Maj-Juni. A. er smukke, anselige Planter, der er
gode som Rabatplanter og enkeltstaaende i
Græsplæner. Kultur: A. formeres let ved Deling og
Frø om Foraaret. De trives i enhver god
Havejord.
C. V. L.

illustration placeholder
Aspidium aculeatum.


illustration placeholder
Aspidium aculeatum angulare.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free