- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
62

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astilbe - Astralagus - Astrantia - Astrophytum - Ataccia - Athalia - Athamanta - Athyrium - Atragene - Atraphaxis - Atriplex - Atrofi - Attalea

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Drivning om Foraaret. Formering sker ved Deling, og
de delte Planter udplantes med 30-45 cm Afstand,
helst paa fugtig Jord, da de kræver meget Vand.
Egner Jorden sig ikke for Kulturen, lønner denne
sig ikke, da kraftige Planter faas billigt fra
Holland, hvilket er det almindeligste. Til Drivning
anvendes sædvanligt 3-aarige Planter, der optages
i Septbr., indplantes i 16-20 cm Potter og
opbevares frostfrit til Drivningen skal begynde, først
i Jan. Der medgaar c. 10 Uger til Drivningen ved
en Temp. af 15-20 ° C.; senere tager Drivningen
ikke saa lang Tid, selv ved lavere Temp.
Planterne maa under Drivningen staa lyst og frit,
hvorfor de efterhaanden kræver megen Plads, da
de unge Blade ellers let angribes af Raaddenskab.
Endvidere behøver de meget Vand, hvorfor de
helst maa anbringes i Underskaale; af og til gives
flydende Gødning. Fugtig Luft er ogsaa nødvendig
for at hindre Angreb af Bladlus. Da Bladene ikke
taaler Rygning med Tobak, kan Bladlusene kun
dræbes ved Dampning med andre insektdræbende
Midler (se Rygning). Jordblanding: Alm.
Varmebedsjord.
P. F.

Astralagus (Papilionaceæ), Astragel, fleraarige og
enaarige Frilandsplanter med uligefinnede,
mangeparrede Blade. A. alopecuroides L., Syd-
og Østeuropa, 1 m. Hvidgule Blomster i
hovedformede Aks; Juni-Juli. A. alpinus L.,
Europas Bjærge, blaaviolette Blomster. A. danicus
Retz., Mellemeuropa, Danmark; lav krybende;
blaaviolette Blomster. A. exscapus L.,
Mellemeuropa, 5 cm. Bladene tæthaarede, Blomsterne
gule, sidder dybt nede mellem Bladene. A.
galegiformis
L., Kaukasus, 1 m. Hvidgule
Blomster i et c. 10-12 cm langt Aks. A.
monspessulanus
L., Sydeuropa, c. 40 cm. Bladene med
talrige Smaabladepar, Blomsterne lysrøde i store
løse Hoveder paa lange Stilke, som ikke kan bære
sig selv, men ligger henad Jorden, Juni-Juli. A.
Onobrychis
L., Sydeuropa, Sibirien, c. 30 cm.
Røde Blomster, Juni-Juli. Kultur: Formeres
ved Frø, nogle Arter tillige ved Deling. De
højerevoksende Arter plantes paa Rabat, de
laverevoksende paa Stenhøj paa skraa Flader med veldrænet
Jord eller som A. exscapus klemt inde mellem
Sten, men med god Plads til de dybtgaaende
Rødder.
A. L.

Astrantia (Umbelliferæ), Stjerneskærm, Staude
med haanddelte Blade og Blomster i enkelt Skærm
med store Svøbblade. Arterne er kun lidet
forskellige; den mest dyrkede er A. major L.,
Europa, Orienten, 30-60 cm, rødlighvide Blomster
i Juni-Aug. Benyttes paa Stauderabatter,
Stenhøje og i Udkanten af Busketter. A. minor L.,
Alperne, er lavere med hvide Blomster. A.
helleborifolia
Salisb., Kaukasus, har dybere delte
Blade og rødlige Blomster. Kultur: Formeres
ved Frø og Deling. Trives bedst i svær Jord og
nogen Skygge.
G. B.

Astrophytum (Cactaceæ). Tempereret Hus. A.
myriostigma
Lem., Meksiko, fladtrykt
Kugleform med 5-6 stærke Ribber; den bleggrønne
Overhud er helt oversaaet med smaa hvide Punkter
(Filtbundter). De ret store gule Blomster
fremkommer paa Plantens Top i Sommertiden og holder
sig indtil 8 Dage. Tornene er hos Hovedarten
erstattede med Filtbundter; en Varietet har korte
Torne. Kultur se Cactus.
J. K. J.

Ataccia se Tacca.

Athalia se Turnips-Bladhveps.

Athamanta (Umbelliferæ), Staude. A.
Matthioli
Wulf., Sydøsteuropa. 25-30 cm. Meget
findelte Blade, uanselige, smaa, hvide Blomster i
Skærme; Juli. Paa Grund af sine fine, smukke
Blade fortjener den Plads paa Rabat eller Stenhøj.
Kultur: Formeres ved Frø eller Deling.
Plantes paa Stenhøj.
A. L.

Athyrium (Polypodiaceæ). Denne Slægt, som
omfatter en Del smukke Frilandsbregner, slaas ofte
sammen med Asplenium, særlig Arten: A. Filix
femina Syn. Asplen. F. f. Se Asplenium.
M. H.

Atragene (Ranunculaceæ). Haardføre, klatrende,
buskagtige Planter. A. alpina L. (Clematis
alpina Mill.), Alperne, Nord-Øst-Asien. En ikke
meget højtvoksende Art, med trekoblede eller
dobbelt trekoblede Blade. Planten klatrer ved Hjælp
af Smaabladenes Stilke, der slynger sig om den
Genstand, hvortil Planten støtter sig. Blomsterne,
der fremkommer i Maj-Juni, er enligtsiddende,
langstilkede, anselige, smukke, blaa med 4 lange,
lancetformede, tilspidsede Blosterblade. A.
sibirica
Mill., Sibirien. Ligner saavel i Vækst som
i Blad- og Blomsterbygning meget foregaaende,
men Blomstens Farve er hvid.
A. B.

Kultur: A. formeres ved Frø, der saas om
Efteraaret, og ved Aflægning, i let Jord. Behandles
og benyttes som en mindre Clematis.
J. B.

Atraphaxis (Polygonaceæ). Lave Buske med
eller uden Torne. A. frutescens K. Koch,
Rusland, Asien, 1-2 m; har smalle Blade og blegrøde
Blomster i en rigtblomstret Top. A. buxifolia
Jaub. & Spach, Turkestan, 1 m. Bladene er
rundagtige, blanke; Blomsterne rosenrøde eller hvide i
en rigtblomstret Top. Plantes paa Stenhøj, ved
Mure eller paa Ruiner. Formeres ved Aflægning
eller Stikning.
A. L.

Atriplex (Chenopodiaceæ), Melde (d. og n.), Molla
(s.). A. hortensis L., Melspinat, var.
atrosanguinea, blodrød Melde. A. h. var.
cupreata
, karminrøde Blade, der senere antager en
kobberfarvet Metalglans. Begge er enaarige, 1,5-2
m høje Prydplanter, der egner sig ret godt til
Bladgrupper, Rabatter og aabne Steder i Buskadser,
hvor de ved deres smukt farvede Blade og
Stængler gør god Virkning. Kultur: Meget let; saas
i Marts-April paa Voksestedet; udtyndes til c. 50
cm Afstand. Frøets Spirekraft 3 Aar; Spiring i
Løbet af 2-3 Uger.
L. F.

Atrofi se Misdannelser.

Attalea (Palmaceæ), Varmhuspalme. En
ualmindelig smuk Palme med mørkegrønne, fjerdelte
Blade, hvis enkelte Segmenter i Hjemlandet
opnaar en Længde af indtil 1 m. De er ikke
almindelig udbredte og kendte, men fortjener det
paa Grund af de smukke Blade. A. compta
Mart., Brasilien, er vel den smukkeste. A.
excelsa
Mart., Brasilien; de enkelte Segmenter i
det fjerdelte Blad er spaltede i Spidsen. A.
funifera
Mart., Brasilien, leverer det bekendte Stof,
Piassaba, Rester af Bladskeder, som anvendes til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free