- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
65

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baanddannelse - Baandgræs - Baandpil - Bacillus phytophthorus - Bakke-Nellike - Bakker - Bakkestjerne - Bakketidsel - Bakterieknolde - Bakterier i Jordbunden - Bakterier i Staldgødning og Latrin - Bakterier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

B.



Baanddannelse se Misdannelse.

Baandgræs se Phalaris arundinacea
variegata
.

Baandpil se Kurve- og Baandpil.

Bacillus phytophthorus se
Kartoffel-Sortbensyge.

Bakke-Nellike se Dianthus deltoides.

Bakker er Benævnelse for Varmebede (s. d. A.)
med faste Karme, hvorved opnaas at tilvejebringe
større Rum og dermed Anvendelse til større
Planter end i alm. Varmebede. B. graves i Reglen
noget i Jorden, c. 60 cm, og den indvendige
Dybde er i Almindelighed 1,20-1,50 m ved
Forkanten. De bygges almindeligst af Stolper og
Brædder, og med Poster til at bære Vinduerne,
men kan ogsaa støbes af Beton (se Væksthus).
Af Pladshensyn og for bedre at bevare Stolperne
sættes Bræddebeklædningen indvendig og
Stolperne udvendig, og disse afdækkes med et
fortløbende Bræt, paa hvilket det nederste af
Vinduesrammerne hviler. Oprindelig anvendtes mest
ensidige B., og Vinduerne var da noget længere
end almindelige Varmebedsvinduer, 1,80 m, nu
anvendes mere B. med Sadeltag og alm.
Varmebedsvinduer til begge Sider samt Rygning, en
Planke paa Højkant, afdækket med en flad,
fremspringende Liste og hvilende paa Søjler, Jærnrør
støbte i Beton, eller paa Buer af trukne Jernrør
eller T Jærn. I sidste Tilfælde kan B.
indrettes til at færdes i ved at grave en Gang ud i
Midten, og derved faa Anvendelse til Opbevaring
af Chrysanthemum o. l. om Efteraaret. Foruden
Gødningsvarmen kan B. forsynes med
Varmeledning, c. 5 cm trukne Jærnrør, fra et nærliggende
Varmeapparat. Udvenlig kan B. beskyttes med
Omsats af frisk Staldgødning eller Bark og
yderligere ved Dækning med Dækkemaatter og
Dækkelemme (se d. A.)
P. F.

Bakkestjerne se Erigeron.

Bakketidsel se Carlina.

Bakterieknolde se Knoldbakterier.

Bakterier i Jordbunden. Jorden er det
naturlige Opholds- og Voksested for et meget stort
Antal og rimeligvis for langt de fleste af de
eksisterende Bakterieformer, og den er
Hovedværstedet for de Mikrober, hvis Virksomhed betinger
Kulstoffets og Kvælstoffets Kredsløb i Naturen
(Forraadnelse og Formuldning, Cellulosegæring,
Ammoniak- og Salpeterdannelse,
Salpetersønderdeling, Kvælstofbinding, Æggehvidedannelse o. a.).
Ogsaa flere Sygdomsbakterier, som f. Eks.
Stivkrampebakterien, forekommer almindelig udbredt
i Jord. — Samtidig med at man skaber gode
Betingelser for Kulturplanternes Vækst, skaber man
ogsaa gode Betingelser for et rigt Bakterieliv i
Jordbunden, og Mængden af Bakterier er da
ogsaa altid langt større i dyrkede Jorder end i raa,
sure, uformuldede Jorder, hvor disse smaa
Organismer altid er meget sparsomt repræsenterede.
l saadanne Jorder forekommer derimod sædvanlig
en betydelig Mængde Skimmelsvampe og andre
Svampeformer; saadanne forekommer dog ogsaa i
gode, sunde (og alkalisk reagerende)
Kulturjorder, men her er Bakterierne som Regel de
dominerende. I særlig stort Tal forekommer
Bakterierne i det øverste bearbejdede Jordlag, medens
Antallet aftager stærkt med Dybden, og i en vis
Dybde, forskellig for de forskellige Jorder
(sædvanlig omkring 1 m) ophører alt Bakterieliv. De
Bakterier, der forekommer i de dybere Jordlag,
er overvejende saadanne, som ikke eller kun i
ringe Grad stiller Krav til fri Ilt. Mængden af
Bakterier i de dyrkede Jorder er overmaade
forskellig, varierende fra mindre end 1 Million til
over 100 Millioner pr. gr Jord. — Særlig stor
er Bakteriemængden i Jorder, der er rige paa
organisk Stof, og Jorder, der faar megen
organisk Gødning (Staldgødning eller Latrin), vil
altid være meget bakterierige. Jordens
Fugtighedsforhold er ogsaa i høj Grad bestemmende for
Jordbundens Bakterieliv. Efter længere Tids
Udtørring af Jorden daler Bakteriemængden meget
stærkt.
H. C.

Bakterier i Staldgødning og Latrin. Af
Staldgødningens Bestanddele, de faste Ekskrementer,
Strøelsen og Urinen, er kun den sidste
oprindelig kimfri, hvorimod de to andre er saa meget
rigere paa Mikrober, enten i hvilende eller
voksende Tilstand. — Den største Del af de
foreliggende Undersøgelser over Mængden af Kim er,
med Henblik paa den menneskelige Hygiejne,
foretaget med Menneskets Ekskrementer, og ved
Anvendelse af særlige Metoder har man kunnet
konstatere, at en meget væsentlig Del af de faste
Ekskrementer bestaar af Legemer, der stammer
fra levende eller døde Mikrober. Saaledes fandt
Strassburger, at gennemsnitlig 1/3 af
Ekskrementernes Tørstof udgøres af Bakterielegemer,
og han beregner derefter, at der i et Menneskes
daglige Udskillelse af Ekskrementer vil findes
128 Billioner Bakterier, 1 Milligram af
Ekskrementerne i frisk (fugtig) Tilstand indeholder c.
2400 Millioner Bakterier. For Kvæggødningens
Vedkommende er der udført nogle lignende
Undersøgelser, der viser, at 10-20 pCt. af denne
Gødnings Tørstof udgøres af Bakterielegemer.
Antallet af forskellige Arter Bakterier er ligesom
Individantallet meget stort. — De Organismer, der
besørger de organiske Kvælstof- og
Kulstofforbindelsers Nedbrydning (Forraadnelsesbakt.,
urinforgærende, cellulosesønderdelende o. m. a.)
forekommer naturligvis i meget stor Mængde i vore
Huspattedyrs Ekskrementer, og ogsaa
Denitrifikationsbakterier findes i stor Mængde i Staldgødningen.
Ligeledes forekommer en meget betydelig Mængde
Svampe. — En overmaade rig Bakterieflora,
repræsenterende de forskelligste Arter, findes i
Fugleekskrementer.
H. C.

Bakterier se endvidere Sygdomme paa
Konserves
.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free